Page 219 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 60 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Nutidens kirkerum er præget af gotikkens ombygnin- Døbefonten (figur B11e), som nu står oppe ved kor-
ger – herunder især de spidsbuede hvælvinger, som buen, stod i middelalderens kirke midt på gulvet
blev bygget i 1400-tallet. Tidligere havde kirkerne nede mellem dørene. Værløses granitdøbefont med
bjælkeloft, som det stadig ses i Måløv. Vinduerne tovsnoning er af den såkaldte Roskildetype, som er
blev gjort større og ofte forsynet med spidsbue – dog almindelig på Sjælland og forekommer i ca. 80 kir-
ikke i Værløse. Fra den romanske kirke ses her kun ker.
korets runde bue og apsis med det egnstypiske
runde glughul mod den opstående sol (figur B11d).
Apsisvinduerne blev senere blændet på grund af re-
næssancens store altertavler – kalkmaleriernes aflø-
ser.

Værløses prædikestol er fra renæssancen, mens al-
ter og kirkebænke er nyere. I Farum har man fundet
de oprindelige 40-50 cm brede murede bænke langs
væggene. De fleste kirkegængere har stået op, når
der var mange i kirken. Fotos: TRB, Witherløse og NBT

relse. Der er således intet kildemæssigt grund- Hyrningsholm (Hørsholm), som ejede resterne
lagforenhovedgårdilandsbyensidstimiddel- af Jon Littles gods. Når man ser på placeringen
alderen – bortset fra en velhavende beboer i mellem alt Hvidegodset i Lille Værløse, Kolle-
1523, Hans Ipssen (Afsnit 3.2.2 - Boks 13). Det kolle, Jonstrup, Måløv og Knardrup taler Erik
kanindikere,atHviderneoprettedetreselvstæn- Ulsigs tese (Afsnit 3.1.6.2) for, at også Kirke
digtbeliggendehovedgårde,Kollekolle,Jonstrup Værløse og måske Bringe på et tidspunkt har
ogBoruptilSunesønnerneogloddegamlelands- haft en sammenhæng med dette godskom-
byer ligge – evt. med brydegårde. Udviklingen pleks, men det kan ikke dokumenteres.
af landsbyen er således meget uvis, hvorimod
der som nævnt indledningsvis var arkæologi-
3.1.7.4 Farum Sogn og Farumgård
skeindicierfor,atlandsbyerogkirkeopstodpå
basis af en høvdingeslægts hovedgård i områ- Farumgård og Farum landsby
det sidst i vikingetiden. Som nævnt i afsnit 3.1.2 flyttede Farumgård
Detskalbemærkes,atalle3bolinabobyen antageligt sidst i vikingetiden oppe fra Hov-
Måløv i 1379 blev skænket til et nyt Sct. Niko- gårdstoften ned til næsset. Sandsynligvis
lajs alter i Roskilde Domkirke af Erik Nielsen af skete det samtidig med, at resten af områdets

219