Page 221 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 62 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 53. Farumgård. Til venstre alléen, som måske går på en udbygning af middelalderens mølledæmning. Til højre
herfor det skræppedækkede morads, som kan være den oprindelige mølledam.Foto: TRB.

Hovedgården var på 2 bol og 1^ øre med omkring 20 % af deres tid – sikkert netop på
12 små tilhørende gårdsæder. Gården var det tidspunkt, hvor de selv havde mest travlt.
samtidig bispens administrative hovedsæde At opbygningen den gang var baseret på
for sine gårde i Farum, Lynge og Lillerød sogne, ydelse af arbejde på hovedgården harmonerer
samt Bistrup øst for Stavnsholt og et par gårde med, at gårdenes antal senere blev reduceret
i Ølstykke Sogn. De øvrige 30 fæstegårde i Fa- kraftigt. I markbogen for 1682 var antallet så-
rum landsby beskrives som ensartede – dvs. ledes reduceret fra 30 til 19, samtidig med, at
på 1 øre hver, svarende til Lille Værløses 8 dehavdefåetyderligerejordoverdragetfraho-
mindste gårde. Strukturen bærer præg af, at vedgården.
Farumgård var et gammeldags storgods. Den ensartede gårdstørrelse i jordebogen
Landsbyen må meget længe have været ejet i fra 1370 påvirkedes ikke af rekonstruktionen.
sin helhed af hovedgårdens ejer, hvor fæ- Den går med små afvigelser igen i opgørelsen
sterne udover at drive deres tilsammen 4 bol af gammelt hartkorn (udtryk for ydeevne) i ma-
også ydede hoveri/lønarbejde på hovedgår- triklen fra 1682 – bortset fra at Præstegården
den. Hvis husstandene på gårdsæderne og fæ- og Gård 5 nu var 50 % større. Gård 5 (Solvang)
stegårdene var lige store og ydede det samme kan have været brydegård, men opdeltes i
(og der ikke var andre huse) kunne det indi- 1691. I betragtning af de ensartede gårdstør-
kere, at fæsterne har arbejdet på hovedgården relser er det lidt overraskende, at Farums re-

221