Page 226 - FuresøHistorien, bind 1
P. 226

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 67 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03











                        sin kirke. Den katolske kirke havde sin egen  baseret på en tillid til edsmændenes ærlighed
                        lovgivning, som gjaldt for kirkens folk – de var  eller gudernes indgreb. Tingets opgave var
                        ikke underordnet dansk ret.           derfor i den enkelte sag forenklet til et spørgs-
                                                              mål om sikring af korrekt procedure. Jernbyr-
                        Lovgivning                            den–dvs.atbæregloendejern–blevca.1215
                        Den tidlige middelalders retssystem var en  afskaffet i lovgivningen på pavens foranled-
                        sædvaneret, hvor man dømte efter, hvordan  ning og afløst af den såkaldte »tylvtered«
                        man havde ageret på tinget i gammel tid. Med  – dvs. at 12 »gode« mededsmænd svor på den
                        de kirkelige skriveres ankomst blev det prak-  anklagedes uskyld.
                        sis at nedskrive lovene, men det først kendte  På det sjællandske landsting i Ringsted
                        eksempel er fra sidst i 1100-tallet, da Anders  blev love vedtaget, der blev udskrevet leding
                        Sunesen var kongens kansler. Kongen leve-  og større sager blev afgjort. Midt i 1200-tallet
                        rede kancelli til nedskrivningen og udstedte  vardetdogstormændenes»Danehof«,somtil-
                        nyeforordninger,mendedanskelandsdelevar  tog sig en del af denne magt og dermed fik
                        ifølge fortalen til Jyske Lov selvstændige lov-  indflydelse på valg af konge med tilhørende
                        områder med landstingene i Skåne, Sjælland  håndfæstning samt udstedelse af kongelige
                        og Jylland som de vedtagende organer. Skån-  forordninger.
                        ske og Sjællandske Lov bærer i teksten klart  I middelalderens første århundreder var
                        præg af at være en konstatering af gældende  der stort set ingen skriftlig retsdokumenta-
                        ret – nogle regler var nye, men de har generelt  tion. Hovedparten af herredsrettens opgaver
                        afspejletegnensskikfragammeltid,somSaxo  var ejendomshandler, hvor det gjaldt om at
                        kaldte det. Derimod var selve den strukturelle  opnå plads i mange vidners hukommelse.
                        opbygning – især af Jyske Lov – påvirket af den  Skødningen bestod i, at man symbolsk hældte
                        europæiske ret og kirkeretten, som kirkens  lidt jord i hænderne på køber. Det er baggrun-
                        unge adelige jurister havde studeret sydpå.  den for, at vores viden om ændringer i ejerfor-
                           De hovedområder, landskabslovene nor-  hold er så sporadisk bevidnet, som det har
                        malt behandlede, var først og fremmest fami-  fremgået ovenfor. Mange af oplysningerne har
                        lie, arv, ejendom, landbrug, veje samt erstat-  vi derfor fra de skiftende pavers administra-
                        nings- og straffelov 117  – hertil kom ledingsret-  tion, som bekræfter klostrenes besiddelser i
                        ten, som efterhånden blev konverteret til skat-  mangel på anden skriftlig dokumentation.
                        telovgivning. Hovedlinjerne peger frem mod
                        moderne lovgivning, men drabsbestemmel-  Beskatning og betaling
                        serne var præget af familiernes gamle blod-  Told og skat var et tidligt brugte tiltag, også i
                        hævn i reglerne om ættebod og sikkerhedsed.  den germanske verden. Oprindeligt har man
                        Hele drabsmandens familie blev gjort ansvar-  samarbejdet og forsvaret sig i et fællesskab,
                        lig for drabet og skulle betale en stor del af bo-  men specialisering og råvarebehov har nød-
                        den – antageligt for at opnå den selvjustits i  vendiggjort udveksling af varer og tjeneste-
                        familien, som kongen ikke havde organisation  ydelser. Beskyttelsespenge, som dem hun-
                        til at opretholde.                    nerne opkrævede i form af guld, var en outreret
                           Lovene indeholdt forbløffende specifikke  form, men guldet flød også til Norden via deres
                        regler med præcise straffebestemmelser og  germanske følgesvende. Frankerne opkræ-
                        fastlæggelse af bevisbyrde. Den bestod den-  vede told i bjergpassene og vikingerne gjorde
                        gang i, om den anklagede kunne erklæres  det samme i Danelagen. Også internt i lands-
                        uskyldig ved ed eller jernbyrd – altså ensidigt  byen har krigeraristokratiet krævet en form for

                        226
   221   222   223   224   225   226   227   228   229   230   231