Page 228 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 69 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

miske formåen. Der var i begyndelsen fortrins- stodjordløsehuseilandsbyerne–beboetbl.a.
vis tale om købmænd og håndværkere. af daglejere.
Den fjerde stand var bønderne, som igen Generelt ved vi mindre om middelalderens
bestod af flere lag. Højest placeret var adels- gårde end om de forhistoriske bygninger, da
bønderne (de selvejende) og tremarksmæn- man fra middelalderen begyndte at bygge
dene (andre der ejede mindst 3 mark). Kun de oven i de gamle huse, og dermed ødelagde
kunne blive nævninge med den begrundelse, mangearkæologiskespor.Hvergårdvarnuop-
atdeskullekunnegøresøkonomiskansvarlige delt i flere separate bygninger eller afdelinger.
– den demokratiske ret var reelt formuebe- Beboelsesbygningenudvikledesovertidfravi-
stemt. I næste lag fandt man andre bryder (for- kingetidens store træhuse til en billigere ler-
valtere) og landboer (fæstebønder). Nederst klinet bygning på syldsten (fundament af kam-
fulgte det frie tyende og fledføringer (folk på pesten). Bygningstræ og -tømmer var blevet en
aftægt), der arbejdede og/eller boede på god- sådanmangelvare,atmantilsidstlovgavimod
ser og gårde. stolper i jorden. Leret var muret op på grenflet
Uden for stænderne og nederst i hierarkiet i et træskelet, og taget var af strå. Stalden var
frem til midten af 1200-tallet kom det ufrie ty- nu adskilt fra beboelsesbygningen, og des-
ende/trællene, som ejerne havde hals og uden fandtes lader og mindre håndværksbo-
håndsret over på linje med husdyrene. Vi hører der. De gamle grubehuse forsvandt i løbet af
ikke meget om trællene i historien, men de er tidlig middelalder. Trællene kunne have deres
nævnt i lovgivningen og har antageligt været egen hytte. Som udgravninger viser, fremkom i
brugt de fleste steder. Som regel var de krigs- 1200-tallet de første to- og trelængede gårde,
fanger – og en trælkvindes børn blev ligeledes men der skulle gå flere hundrede år, før denne
trælle. Man kunne dømmes til at blive træl hos bebyggelsesform i bindingsværk blev sædva-
kongen. Det var principielt ikke tilladt at gøre nen.
kristendøbte krigsfanger til trælle, så mange De to udgravede gårde i Jonstrup, som
af trællene stammede fra vendertogter og brændte i 1605 (udgravningen i 2008 beskri-
korstog i Østersøen. Der var strenge regler ved ves yderligere under renæssancen), betegnes
ægteskab mellem trælle og frie folk, men det af arkæologerne som middelaldergårde, da
var muligt for en træl at blive frikøbt. Der fand- potteskår viser, at deres historie i alt fald gik
tes utvivlsomt mange trælle på Furesøegnen i tilbage til 1200-tallet. De øvre lag er ødelagt af
tidlig middelalder. moderne landbrugspraksis, men ud fra stolpe-
hullerne tolkes de som lerklinede huse uden
syldsten. Hver gård bestod af to bygninger,
3.1.8.3 Levevilkår 118 hvoraf den største var på 12x5 meter.

Landsbyens boliger Man kunne måske så af Jonstrupudgrav-
Den enkelte bondefamilies private verden var ningen udlede, at lerklining var sædvanen i Fu-
afgrænset af hegnet – en verden, hvortil hørte resø, da husenes karakter i høj grad var egns-
både tyende og trælle. Her herskede familien bestemt. Bulhuse af træ har utvivlsomt også
selv, og husfreden var beskyttet af lovgivnin- forekommet, ikke mindst i begyndelsen af
gen. I fortidens store enkeltgårde var der må- middelalderen, da egnen var meget skovrig.
ske 20 personer i alt inkl. børn og gamle, men Middelalderen blev en periode, hvor der
i landsbyerne synes antallet med tiden at falde blev meget stor forskel på bøndernes traditio-
til 6-7 personer i gennemsnit, da der også op- nelle boliger og de huse, der efter europæisk
mønster blev bygget i købstæderne og som ef-

228