Page 225 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 66 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

vejkrydset, hvis beboere opnåede en supple- og Lille Værløse. Selvejere synes der ikke at
rende indtægt fra de vejfarende. have været – bortset evt. fra i Bringe. Det er
mest sandsynligt, at dette kirkegods så nær
Stavnsholt Knardrup, som ikke allerede forinden var i kir-
Navnet Stavnsholt består af et forled, som en- kens eje, stammede fra et mere eller mindre
ten kan være mandsnavnet Staffn eller hen- samlet godskompleks, som Hviderne fik etab-
tyde til den fremspringende »Høje Klint« ved leret på borgerkrigenes tid. Der savnes dog be-
Furesøen, mens efterleddet »-holt« som tidli- vis herfor.
gere nævnt betyder »lille skov«. Byer med en-
delsen »-holt« var normalt fra middelalderen 3.1.8 Befolkningens vilkår
(som »-rød«) eller senere 114 . I 1682 blev byens
3.1.8.1 Lov og ret
hartkornværdi opvurderet med omkring 70 % i
forhold til Farums. Det kunne tyde på en eks- Administrativ opdeling
panderende rydning, hvor jorden endnu ikke Danmark var i middelalderen opdelt i »lande«
var udpint. med hvert sit landsting, hvor Sjællands lå ved
Det er derfor tankevækkende, at Stavns- Ringsted. Formentlig i middelalderens begyn-
holt modsat sognets øvrige byer ikke indgik i delse fremkom en underopdeling i herreder,
Roskildebispens Jordebog, bortset fra et par der hvert fik sit lokalt styrede ting. Farum hørte
marker, hvor skriverne i bogens margin note- tilLyngeHerred,somseneresammenmedStrø
rede tvivl om, hvorvidt der hørte gårde til. Se- og Jørlunde herreder blev samlet i Treherreds-
nere blev Staffnsholt Bye til gengæld omtalt tinget i købstaden Slangerup. Værløse lå un-
som hørende til bispens Farum Len, da Jørgen der Støvnæs Herred – det senere Sokkelund
Tetzsøn Rosengaard overtog Farumgård i Herred – som bestod af geografisk så spredte
1527. Bemærkningen i jordebogens margin vi- landsbyer som Lyngby, Havn og Tårnby, mens
ser, at den var mangelfuld, men det kan skyl- Ballerup og Måløv hørte under Smørum Her-
des, at Stavnsholt var en ny landsby under ud- red, hvortil Værløse senere blev flyttet. Knar-
vikling – måske baseret på en enkelt udflytter- drup hørte under Jørlunde herred. Lynge Her-
gård. Det kan være årsagen til, at Roskildebi- red dækkede oprindeligt helt op til Helsingør.
spen først siden overtog byen.. Man kan undre sig over den tilsyneladende så
Byen bestod i 1682 af 11 gårde, men sat i upraktiske opdeling, som må hænge sammen
gammelt hartkorn svarede byen til 1/3 af Fa- med en militær oprindelse af begrebet »hær-
rum 115 . Gård nr. 9 var næsten dobbelt så stor reth« længe før Hvidegodset. Øresundsegnen
som de øvrige og hedder i dag Brudegård, hvil- har været tyndt befolket i forhold til landbrugs-
keterennavneforvanskningfraBrydegård.An- sletten mod Roskilde Fjord 116 , så man har må-
tageligt var den allerede sidst i middelalderen ske været nødt til at placere de relativt folke-
landsbyens brydegård. Bymarken fik tre- rige Værløse- og Farum/Lynge-områder i den
vangsbrug, som var opdelt i Fiskebæks Vang, Øresunds-orienterede gruppering for at støtte
EngholmsVang(nordpåmodoverdrevet)ogBi- forsvaret der. Når Slangerup blev tingby i
strup Vang. LyngeHerred,kandethavesammenhængmed
den senere ophøjelse til købstad, samtidig
*
med at Bastrup mistede betydning.
Furesø-sognenes gårde var således lige før re- Kirkens organisation var helt uafhængig af
formationen ejet af kirke og klostre, bortset fra denne verdslige struktur. Her var landet opdelt
Bringe og nogle få adelsgårde i Kirke Værløse i bispestifter og underopdelt i sogne med hver

225