Page 222 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 63 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 54. Farum By rekonstrueret ud fra kor-
tet i 1775. På det tidspunkt havde byen de
16 viste gårde, men i 1370 havde den 30
fæstegårde + 12 mindre gårdsæder. Går-
dene har antageligt været mindre i 1370, så
byen har fyldt nogenlunde samme areal.
Bearbejdning af kort fra »Strejftog i Farum«,
Matrikelkortet og Poul Vindings skøde fra
169

konstruerede gårde i 1682 var bolskiftede 108 . domkirken fra bispebrødrene Anders eller Pe-
Bolskiftet kan (i lighed med et af Gurli Thune- der Sunesen. De to Hviders testamenter er
bys forslag for Kirke Værløse) hænge sammen nemlig ukendte, og deres andel af det lokale
med rekonstruktioner efter Roskildebispens gods er ikke lokaliseret på anden måde. Vi har
tid–fx.opløsningenafBothelstorpogudsepa- jo allerede set dette spredningsmønster på eg-
reringen af hovedgård og smedegård, der i nen i forbindelse med deres brødre Ebbe, Lars,
1671 overgik til privateje. Farumgård, som i Jacob og måske Jon. Saxo skrev i sin fortale til
kongens ejerperiode havde karakter af en lyst- Anders Sunesen: »Og for at ingen skal kunne
gård, udtrådte langt senere af fællesskabet og sige, at du har tilegnet dig magten som din
fik sine egne marker langs søen mod øst. ejendom, har du fromt og gavmildt testamen-
Farum var en af Roskildebispens samlede teret din anseelige formue til kirkerne.« Kalk-
besiddelser i jordebogen i stil med Balle- maleriets stil kan dog indikere den anden mu-
rup 109 . Også 50 gårde ved den skånske Finja lige forklaring, at Farum var en meget tidlig
Kirke var omkring 1080 skænket samlet til godsgave til kirken fra en slægt af kongefami-
domkirken af Harald Hens dronning, Margre- liens format ligesom Finja-godset. I givet fald
te 110 . Som nævnt spores et fællesskab mellem kan et sådant ejerforhold efter magtskiftet på
Finja og Farum i kalkmalerierne (Boks 4) og Roskilde bispestol i 1137 have ansporet Ebbe
begge har døbefonte med palmetfriser i Skjalmsen til at dække hele tunneldalssyste-
skånsk sandsten. Bygningen af stenkirkerne met fra Jørlunde til Furesøen. Det forbliver dog
og Finjas kalkmalerier er fra omkring eller efter gætteri, selv om det er de to mest oplagte for-
1137, hvor Roskilde bispestol blev overtaget klaringer på landsbyens afvigende struktur
af Hvidernes allierede efter Erik Emunes opgør som et samlet ældre kirkegods – og efterføl-
med den øvrige sjællandske adel. Farums, Bal- gende fører forklaringerne til samme resultat
lerups og Thorslundes skånske døbefonte, på grund af fællesskabet mellem Roskildebi-
som er usædvanlige på Sjælland, menes hug- sper og Hvider.
get senere i Lund Domkirkes værksted på ær-
kebisp Absalons eller Anders Sunesens tid. 111
Farum Kirkes udformning og materialevalg
svarende til Værløse kan pege på Hviderne 112 .
I så fald var Farum måske en gave eller arv til

222