Page 217 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 58 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 51. Hakke fundet ved vandmøllen i Kirke Værløse. Foto: NBT.

uden sikre påviselige arvelinjer til Hviderne. derkanfortælleherom,mendenfortsatteeksi-
Der var ingen selvejere i byen, som før Den stensafdengamlevejoverRyetkunnetydepå,
Sorte Død kan have bestået af flere gårde. at der længe havde ligget en gård ved Ryet – og
Med fire adelige familier ligner byen en af i den forbindelse bør vi også huske det udgra-
de typiske splittede adelsbyer i Erik Ulsigs mo- vede middelalderhus ved Ryet Skovby.
del for 1300-tallet – en opsplitning som kan Gurli Thuneby har generelt konkluderet, at
have forbindelse med en kongelig uddeling af 1600-tallets bol-opdelinger ikke nødvendigvis
gods efter konfiskationen af Knardrup, sva- pegede helt tilbage på den oprindelige etable-
rende til hypotesen omkring Bo Falks ejerskab ring af landsbyens trevangsbrug. Den kunne
i Lille Værløse. Ejendommene kan være hand- skyldes senere omstruktureringer 103 . Kirke
let siden, for i 1500-tallet synes alle ejere på Værløses trevangsbrug analyserede hun spe-
forskellig vis at have haft et nært forhold til cifikt i 1993 på basis af markbogen fra
Roskildebispen og kirkegodset. Den sammen- 1682 104 . Hun påviste et regelmæssigt sol-
hæng skal vi se nærmere på ved den katolske skifte, hvor gårdenes agre rummede en skjult
kirkes sammenbrud. bolstruktur. Selve beskrivelsen af skiftet hører
Landsbyen lå på kanten af Bundsådalen, hjemme i renæssancen, som kilden er fra, men
som dannede sognegrænse mod Ganløse / hun konstaterede, at bolgrupperingen pegede
Knardrup. I 1682 havde byen trevangsbrug, tilbage på en fortidig struktur. Den kunne af-
hvilket der antageligt har været fra begyndel- spejle overgangsproblemer med at svare skyl-
sen af 1200-tallet som følge af Hviderne på den ved etableringen af den nye struktur (3-
Knardrup. Bymarken var opdelt i Skovvangen vangsbrug), så det var lettest at bevare en
mod nord, Mellemvangen mod øst og Kilde- gammel opdeling på bol. Det er imidlertid også
vangen mod sydøst, mens Borupgård optog muligt, at uregelmæssigheden kan skyldes
højderyggen mod sydvest langs Bundsåen. Til indlemmelsen af Ryet-gårde eller ændringer i
Skovvangen hørte også lysningen Ryet, som ejerstrukturen.
kunne tænkes at være en rydning i form af en Det sidste kunne fx. være efter Hviderne i
torp eller enkeltgård, der er blevet nedlagt ef- 1300-tallet.
ter den Sorte Død og indlemmet i Kirke Værlø- De 14 gårde i 1560’erne synes at harmo-
ses trevangsbrug. Det kan også have været nere med markbogens 12 gårde i 1682, hvor
præstegårdens særjord 102 . Vi har ingen kilder, ingen oversteg de øvrige nævneværdigt i stør-

217