Page 212 - FuresøHistorien, bind 1
P. 212

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 53 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03










































                        Figur 44. Roskildebispens Hjortholm, der 1250-1534 lå som en holm på nordsiden af Mølleåens afløb fra Furesøen.
                        Foto fra 1982, hvor bevoksningen endnu ikke skjulte ligheden med Jonstrup-kortet nedenfor. Foto: IB.

                        skop Henrik alt sit gods i Werlösze Lille for no-  Sunesens bror, Jon (Iones) Sunesen, der som
                        get gods i Himlingøje i Bjæverskov Herred. Gi-  omtalt døde på pilgrimstogt i 1202. Det vil
                        vet 1360«. Jonsthorp var en selvstændig torp,  passe fint ind i billedet, hvis Ebbe fik stamgod-
                        som det fremgik ovenfor af Roskildebispens  set, mens brødrene Lars og Jon fik to forholds-
                        Jordebog. Jon Little døde i 1307, og teksten i  vis identiske torp-ejendomme med møllevand
                        mageskiftebrevet antyder, at Jon var en teen-  lige op ad stamgodset – blandt meget andet
                        ager, som efter onklens velovervejede råd  gods. Det er i alt fald langt den mest sandsyn-
                        skilte sig af med en majoritet i moderens ar-  lige forklaring, når vi ikke har nogen dokumen-
                        vegods til fordel for andet sjællandsk gods.  tation–ogvortbedstealternativernoknevøen
                        Dette giver ingen mening, hvis han samtidig  Jon Ebbesen.
                        havde arvet Jonstrupgård fra faderen, lige-
                        som det virker urimeligt, at han bagefter selv  Bringe
                        skulle oprette en torp ved siden af den afhæn-  En Frederick Vordenbergh havde 3/8 1458
                        dede landsby. Jons far, Jon Raymothsen, var  bl.a. pant i »gods i Brethinge, som skylder 7
                        en skånsk stormand, som næppe lagde navn  løde mark«, hvilket sammen med tingsvid-
                        til torper i hustruens familiedomæne, og Jon  nerne »Josep i Breedinghe«og»Oluff Ander-
                        Little selv blev kongens »prefectus« i Skåne i  sen af Bredinge« er vore eneste middelalder-
                                                                                  93
                        1264 og benævntes så sent som i 1285 som  lige oplysninger om byen . Hverken mark-
                              92
                        skåning .                             navne eller arkæologi hjælper os videre. Ste-
                           Der er således intet, der taler for at søge  det har af de forbipasserende på den gamle
                        længere bagud i tiden end 1100-tallet, hvor de  hovedfærdselsåre været oplevet som en lille
                        fleste torper var blevet anlagt, når vi har Ebbe  landbrugsholm i et vidtstrakt engområde. Må-

                        212
   207   208   209   210   211   212   213   214   215   216   217