Page 210 - FuresøHistorien, bind 1
P. 210
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 51 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03
Figur 41. Udsnit af Rytterdistriktets
skovpartskort fra 1765, hvor man først
og fremmest markerede de forhold,
som interesserede skovfolkene. Den
viste vej over Sømosen øst for Søn-
dersø har antageligt afløst de gamle
sydgående veje over og vest om Hejre-
bakken til Harevad. Den oprindelige vej
mod vest har været den nordlige vejfø-
ring, som på kortet er bevaret i form af
Ryetvej. Dens rute kan være vanskelig
at genkende, men Ryetvej må have fort-
sat til nutidens Ryethøjvej og Værløse
Gydevej. Linjeføringen over Ryet uden
om Kirke Værløse indikerer, at der har
ligget et eller flere huse ved Ryet – eller
at vejen er ældre end opdelingen af
Witherløse. Vejen fra Lille Værløse til
Fiskebæk forekommer kun på ganske
få af de gamle kort. Furesø Arkiver.
Lena i 1208, selv om broderen Jacob ordnede damenterne fra 1700-tallets kongelige Frede-
et lignende arrangement for ham efter hans riksdal, der ligger syd for åen i »Den gamle
død. Kaldecote, som menes at betyde »de have« lige ved Frederiksdal Mølle. På åens
kolde hytter«, kan umiddelbart identificeres nordside ligger ruinen af Roskildebispens
som Kollekolle, mens Langsøbjerg og Ny- Hjortholm på en holm ude i Furesøen. Borgen
mølle ikke kendes senere i dette område. blev opført ca. 1250. I Roskildebispens Jorde-
Den mest sandsynlige forklaring er præ- bog er der nævnt fem vandmøller ved Mølle-
senteret af ingeniørofficeren og historikeren åen, hvor den ubekendte Lanxebyerg Mølle må
H.U. Ramsing som en sammenhængende ejen- være den vestligste mølle, som ifølge teksten
dom langs Furesøens sydbred. Langesø kan leverede arbejde til »castrum« – altså bor-
87
være den lange dal Bagsværd Sø-Hulsø. Den gen . Fonetisk ligger de to møllenavne så nær
adskillesfraFuresøenafenbjerglignendebak- hinanden,atdetmåværeLarsSunesens»nye«
86
kekam, der kulminerer ved Frederiksdal .På mølle – og Langesøbjerg må altså være ejen-
nordsiden ligger en stor rydning omkring fun- dommen syd for nutidens sluse ved Frederiks-
Figur 42. Kort over Lars Su-
nesens mulige gods, Kolle-
kolle og Langesøbjerg. TRB.
210