Page 211 - FuresøHistorien, bind 1
P. 211

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 52 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03











                                                                    Figur 43. Indskrift i Vor Frues Kirkes
                                                                    sjælsmessekalender: »Obiit dominus Lau-
                                                                    rencius frater archiepiscopi Andree et
                                                                    episcopi Petri qui contu lit huic ecclesie Lan-
                                                                    gesyobierg et kaldecote cum suis attinensis
                                                                    et Niemulne.« dvs. »Afdøde hr. Lars, bror til
                                                                    ærkebisp Andreas og bisp Peder, som beri-
                                                                    gede denne kirke med Langsyobierg og Kal-
                                                                    decote med deres tilliggende og Niemulne.«
                                                                    Witherløse.




                        dal, som netop tidligere var en vigtig vand-  råde – bortset fra området tæt ved åen, hvor
                        mølle.                                der kan have været en sydvestlig adgangsvej
                           I givet fald er det denne mølle, som har ført  til holmen.
                        til den første vandstandsforøgelse i Furesøen.  Vores historiske viden om stedet er meget
                           Højdeforholdene og kilderne tyder ikke på,  begrænset. Roskildebispens Jordebog fortalte
                        at borgen lå der på Lars Sunesens tid. Bispen  som tidligste 90  kilde, at der ved Jonsthorp var
                        kan siden have overtaget møllen fra den kø-  1 bol jord med mølle, fiskeri og to gårdsæder
                        benhavnske kirke i sit eget stift.    (se afsnit 3.1.7.1). Møllen og de to gårdsæder
                                                              uden egen jord var utvivlsomt det gamle møl-
                        Jonstrup                              lested i Jonstrup samt de to gårde, som i 2008
                        En ældre overlevering vil vide, at der fandtes  blev udgravet lige nord for skolen. Hovedgår-
                        en borg på sydsiden af Søndersø i Jonstrup  den på ét bol var den Jonstrupgård, som i 1522
                            88
                        Vang . Nationalmuseet fandt da også ved en  var bortforlenet af Roskildebispen. Senere
                        besigtigelse i 1889 spor af en firkantet borg-  handlede kongen flere gange møllen sammen
                        banke, en brolægning, som lignede bunden af  med en gård i Bringe.
                        en skorsten, og middelalderlige teglstensre-  Den oprindelige beliggenhed ved holmen
                                                89
                        ster – altså byggeri efter 1150 . Om det har  udelukker ikke, at Jonstrupgård siden er ryk-
                        været en egentlig borg eller et anlæg befæstet  ket nærmere møllen og bispens vej til Hjort-
                        af palisader med et stenhus i midten er ikke  holm. Der blev ikke fundet rester heraf ved ud-
                        undersøgt.                            gravningen i selve Jonstrup, men man har gæt-
                           Borgen lå på det sted, der på gamle kort  tet på en placering nord for skovdiget nordøst
                        hed Bedstemoderholmen – allerede en bo-  for Walgerholm, hvor der også er fundet mur-
                        plads i bronzealderen. Den er i dag gennem-  rester. Det spørgsmål vil kun arkæologien
                                                                         91
                        skåretafPerimetervejenogSøndersøstienlige  kunne besvare .
                        øst for Søndersøs afløb til den nu kloakerede  Når man i Værløse har sat Jon Jonsen
                        VærebroÅ. Når man ser på landskab og kort, er  Littles navn i forbindelse med Jonstrup, skyl-
                        det tydeligt, at borgen i sin tid har ligget på en  des det hans salg af Lille Værløse (se afsnit
                        holm, svarende fuldstændigt til Hjortholm ved  3.1.7.2). Jonstrup indgår imidlertid helt klart
                        Mølleåens afløb – og også ved Jonstrup har der  ikke i teksten på Jon Jonsen Littles mageskif-
                        eksisteret en vandmølle ved første niveaufald  tebrev fra 1248 og er heller ikke nævnt i Bo
                        lidt nede ad åen. Der har været sø, mose og å  Falks mageskifte i 1360, som lokalhistorikere
                        på tre sider, og på sydsiden aner man stadig en  har troet. Der står blot i Roskildes registratur
                        grav eller mose inde på Flyvestationens om-  fra 1570: »Bo Falk af Vallø mageskifter til Bi-

                                                                                              211
   206   207   208   209   210   211   212   213   214   215   216