Page 209 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 50 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 40. Lansespids fra middelalderen – fundet i have på Fiskebækvej i Lille Værløse. Foto: NBT.

var der trevangsbrug med Nørrevang, Torens menhængen bedre. Herredsvejen fra Kolle-
82
Vang og Søndersøvang . Landskifteformen kolle har oprindeligt gået mod nordvest over
her vil blive beskrevet i den periode, som kil- Ryet, så den gennem byen faldt sammen med
derne vedrører. Vi må antage, at dette tre- vejen fra Harevad til Fiskebæk. Der må her
vangsbrug med Knardrup-Hviderne som ejere være tale om en lokalvej, siden den mangler på
går tilbage til 1100-tallet. Det skulle være be- de øvrige kort.
synderligt, hvis ikke Sunesønnerne på deres Med billedet af Lille Værløses ejerstruktur i
egne godser gik forrest i udnyttelsen de nye ef- baghovedet skal vi se på de øvrige landsbyer.
fektive systemer som fx trevangsbruget, som
broderen Anders beskrev i sin lovkommentar.
3.1.7.3 Værløse Sogn i øvrigt
Snarere skulle man måske forvente, at Knar-
drup-Hvidernes ejendomme blev mønsterdan- Kollekolle
nende for de sjællandske adelsgodsers ager- Før som nu lå Kollekolle for sig selv i en større
brug. rydning ved krydset mellem Frederiksborgvej
Vangenavnet »Torens« kommer ifølge nav- og vejen til Værløse. Før kursuscentret lå der
neforskeren Bent Jørgensen af »torn« og kan en stor proprietærgård. Også tidligere kender
have sammenhæng med bakken på den anden vi gårde på stedet, hvor gæsteri omtales som
side af Sækken (Brøde Mose), som man kaldte en stor belastning i 1500-tallet på grund af be-
84
Taarnet Skov – bl.a. på kortet i Figur 41. Anta- liggenheden . Den store byggeaktivitet gen-
geligt har bakken været et tjørnebevokset nem tiden gør, at der ikke er fundet arkæologi-
83
overdrev . ske levn fra de middelaldergårde, som må
Selve Lille Værløse landsby synes at være have ligget her ved bækken oven for skåret i
anlagt langs en nord-/sydgående vej. Det kan klinten.
umiddelbart undre, da Videnskabernes Sel- Stedet omtales første gang, da Knardrup-
skabs kort opmålt 1763 – 1771 og General- Hviden Lars Sunesen ifølge sjælsmesseka-
stabskortet fra 1820 viser en øst-/vestgående lenderen for Vor Frue Kirke i København skæn-
vej fra Kollekolle til Kirke Værløse som byens kede kirken »Langsyobierg og Kaldecote med
eneste vej. Måske forklarer Rytterdistriktets deres tilliggende og Niemulne.« 85 Det anta-
mere specificerede skovkort fra 1765 sam- ges normalt at være sket, før Lars faldt ved

209