Page 206 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 47 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

I 1370’erne opgjorde man i Roskildebispens Jorde- Da hartkornindtægten var lidt under 1 pund pr. øre i
bog, at bispen ejede 26 øre (3 bol og 2 øre) i Lille Roskildebispens Jordebog udledte Thyra Nors, at
Værløse, som var fordelt på 12 gårde på i alt 23 øre hele Lille Værløse må have været på heltallet 4 bol
og en samlet hartkornværdi på 22 pund hartkorn. eller 32 øre. De 3 gårde, som blev overdraget i 1560,
Hertil kom ødegårde på 3 øre uden hartkornværdi, måtte derfor være på 6 øre – fordelt forholdsmæssigt
som ud fra typisk størrelse må skønnes til 3 gårde på ud fra pundværdien med 4 5 ⁄6 øre til Giord Kiørning og
i alt 3 pund hartkorn. De 26 øre bestod altså af 15 1 1 ⁄6 øre til Roskilde Kapitel.
gårde på samlet 25 pund hartkorn inkl. ødegårdene.
Roskilde Kapitels gård var markeret »Portio Herring-
I 1560 overtog kongen 2 gårde på i alt 4 pund hart- løse«, hvilket Thyra Nors mener var et af de meget
korn fra »Giord Kiørning til Møllerup« (Skånske Möl- tidligt etablerede ejerskaber. Roskilde Kapitel ejede
larp) og 1 gård på 1 pund fra Roskilde Kapitel. i så fald allerede de 1 1 ⁄6 øre i 1248, hvor Jon Jonsen
Little ejede 19 1 ⁄3 øre. Der har derfor været 11 1 ⁄2 øre
I 1612 blev hele landsbyen, som nu var på kongens på andre hænder, hvilket er mindre end Niels Ranes
hænder, i lensregnskabet opgjort til 10 gårde på i alt 14 1 ⁄2 øre, som derfor må stamme fra Jon Littles arve-
30 pund hartkorn i indtægt. lod på 19 1 ⁄3 øre. Resten af denne arvelod er 4 5 ⁄6, hvil-
ket svarer til Giord Kiørnings langt senere andel, som
Trækker vi derfor fra lensregnskabet de 3 gårde, som derfor antageligt var identisk med denne rest. Giords
tilkom i 1560, får vi 9 gårde på i alt 25 pund – sva- mor skal langt ude have været af Galen-slægten
rende til Roskildebispens hartkornværdi, som nor- – dvs. Margrethe Sunesens slægt.
malt var et stabilt mål. Vi ved derfor nu, hvor alle går-
denekomfra,ogsersamtidig,atRoskildebispens15 Der er således i rekonstruktionen gjort enkelte anta-
gårde var blevet til 8 gårde i 1612. Det sidste må gelser, som imidlertid forekommer velbegrundede.
skyldes de strukturomlægninger i 13-1400-tallet,
som omtales senere.

hvor han oplyste, at hans gårde på 19 ⁄3 øre af Manskaldesudenbemærke,atfradettids-
1
byens 4 bol (=32 øre) var arv fra moderen, Ce- punkt, hvor Erik Klipping overtog Esrum Klo-
cilie Ebbesdatter. Vi er kun bekendt med, at sters gårde, indtil Niels Rane solgte sin andel
han havde en enkelt arveberettiget søster, Ce- heraf, gik der mindre end 8 år. Man kan undre
cilieJonsdatter,someftergængsereglerskulle sig over kongens formål med dette korte ejer-
havefåethalvarvepart( ⁄3afarven).Hvisalle4 skab, som reelt blot blev en videreoverdra-
1
bol havde været moderens gods, skulle Jon gelse til Niels Rane. Overraskende er det også,
have haft 21 ⁄3 øre – altså 2 øre mere. Imidler- at Jon Little stod som kongens garant over for
1
tid havde domkapitlet en gård på 1 ⁄6 øre, som Esrum i denne efterfølgende handel. Man skal
1
reducerede Jons andel med ca. 5/6 øre. Rest- imidlertid lægge mærke til, at Niels Ranes an-
differencen på 1 ⁄6 svarer til en lille gård af del af Jon Littles gamle majoritet blev til en mi-
1
1
samme type som domkapitlets, der kan være noritet på 14 ⁄2 øre af landsbyens i alt 32 øre.
flyttet mellem de to søskende som udligning i De resterende 4 ⁄6 øre af Jons og kongens tid-
5
forbindelse med den samlede arv eller se- ligere gods blev altså en »tunge på vægtskå-
nere. Hviderne s Suneslægt har altså under len« til en ukendt part, som sammen med »Ce-
2 1
alle omstændigheder før 1248 ejet næsten ⁄3 cilies« 11 ⁄2 øre lige præcis kunne udgøre en
af Lille Værløse eller måske snarere hele majoritet med i alt 16 ⁄3 øre. Dette forhold æn-
1
landsbyen – bortset fra en gård som var for- dres ikke af usikkerhed i Thyra Nors’skøn – og
æret til kirken. det er i øvrigt også uafhængigt af, om de reste-

206