Page 202 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 43 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

1200-tallet, som Erik Ulsig gav i sin doktordis- Den mest nærliggende forklaring synes at
putats i 1968, er dækkende for Sjælland – her- være,atbøndernepåettidligeretidspunktend
under det store Hvidegods mellem Ganløse- traditionelt antaget søgte ind under den lokale
66
Hørsholm . herremands beskyttelse 70 – således at herre-
Derimod kan ingen øjensynligt forklare, manden både sikrede dem mod overgreb og
hvordan og hvornår man kom fra det ene sta- overtog bondens forpligtelse i forbindelse
die til det andet – eller som Erik Ulsig skrev i med landets forsvar. Man overdrog jorden med
1998: »Bøndernes overgang... i middelalde- dens forpligtelser til herremanden mod at fæ-
ren fra selveje til fæste har ingen endelig for- ste (leje) jorden og betalte herfor med en andel
71
klaring fundet endnu.« 67 De fleste forskere sy- af høsten . Herved kunne herremanden selv
nes at være gået ud fra, at dette skete i 1200- lønne de karle, som havde lyst til at gøre krigs-
tallet, hvor lovene kom, selv om det ikke synes tjeneste, og landbruget kunne drives uforstyr-
at hænge sammen med vore sjællandske kil- ret med det nødvendige incitament både for
72
der, og selv om man derved står med en række herremand og bonde . Det er vel en videreud-
forklaringsproblemer omkring etablering af vikling af den struktur omkring krigeraristo-
landsby og fællesskab. kratiet, som allerede spores i romersk jernal-
73
Det er naturligvis ikke opgaven i et lokalhi- der i jyske landsbyer . Steen Hvass nævner,
storisk værk at forsøge at løse dette problem. at der i Vorbasse først i 700-tallet blev etable-
Imidlertid er det tankevækkende, når man stu- ret en regelmæssig landsbystruktur, og at
derer kilderne til historien om det lokale Hvi- byen sidst i 980’erne blev omstruktureret til
degods og Roskildebispens gods, at begge færre og større ensartede gårde–ien form,
74
parter i deres besiddelser omkring år 1100 sy- som klart viser en styrende stormand . Dette
nes at have ejet hele landsbyer. Det er stik aristokrati mødes også tidligt i Ryget Skovby
imod forventningen, hvis man skulle gå fra frie og Tåstrup – men åbenbart i en anden organi-
selvejere til fæstegods med geografisk spredt sationsform end i Jylland, da de udgravede
ejerskab. Faktisk konstaterer Erik Ulsig, at »et gårde på Sjælland og i lokalområdet ligger
karakteristisk træk ved godsstrukturen i Valde- spredt.
marstiden er det forhold, at en hel by eller i Forskere har forsøgt at forklare en naturlig
hvert fald den væsentlige del af byen var på en overgang direkte fra selveje til landsbyfælles-
75
68
enkelt mands hånd« , og landbohistorikeren skab , men det ligner i betænkelig grad poli-
C.A. Christensen erkendte på sine ældre dage, tisk idealisme at forvente, at alle inden for et
at 125 af Roskildebispens 200 byer var fuldt område frivilligt på en gang skulle opgive al
69
ejede af bispen . Christensen søgte da at for- hævd og fordele på et sådant grundlag. En en-
klare det som bispernes samling af godset, gelsk forsker, Carl Dahlman, har spillet på lig-
men det er ikke let for en ikke-adelig institu- heden mellem fællesskabet og nutidens sel-
tion at samle alt gods i et område i et frit mar- skabskonstruktioner, men forskellen er, at vi
ked. Landbohistorikerne har snarere overset ikke alle i dag er tvungne til at være deltagere i
en generel fase – i alt fald på Sjælland: De frie egnensselskaberforatkunnedriveforretning.
selvejere (hvis de havde været frie) må først En kompliceret udligningsproces må have væ-
være blevet fæstere under lokale stormænd. ret nødvendig og næsten umulig at blive enig
Derefter blev stormændenes gods enten om overalt. Ses processen i sammenhæng
spredtiforbindelsemedarvelleroverdragettil med landsbysamlingen og opgivelsen af ejer-
kirker og klostre, som vi ser det i de to histori- skabet, får man en mere sandsynlig nordisk
keres meget udførlige materiale om Sjælland. forklaringsmodel. Processen kan have været

202