Page 197 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 38 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

sydpå. Bønderne var bundet til godset og
skulle arbejde her mod kost, logi og beskyt-
telse. Denne driftsform blev naturligvis for in-
effektiv til at kunne brødføde den store befolk-
ningseksplosion, som fandt sted i 11-1200 tal-
Figur 30. Hjulploven, som vendte jorden med et muld-
let. Man begyndte derfor at opløse storgods- fjæld, afløste antageligt arden på Sjælland i 1000-tallet.
formen på kontinentet og omlagde driften til Her en scene fra Bayeux-tapetet (ca. 1077), men plovty-
mindre gårde drevet af fæstebønder, der le- pen kendes allerede fra romerne i 300-tallet og England
i 600-tallet. En mere primitiv udgave var uden hjul, som
jede (fæstede) gården og betalte landgilde i
det ses på kalkmaleriet nedenfor. Oprindeligt var oksen
form af korn og andre naturalier. De fik altså
trækdyr, men både her og på kalkmalerierne vises he-
personligt incitament til en mere effektiv ud- ste. Wikipedia.
nyttelse af jorden. 55
Danmark havde ikke delt det kristne kej- hjul-ellermuldfjælploven,somsporesiJylland
serriges kultur, men syntes at bevæge sig mod i vikingetiden, men antageligt kom senere til
samme model fra den »modsatte« side. Man Sjælland. Den kunne gå dybere og vende jor-
kan imidlertid ikke udpege en bestemt dansk den,hvorvedmanaccelereredeeffektenafom-
model i vikingetiden, da der var langt fra arkæ- dannelsesprocessen og fik tilført dyrkningen
ologiens »vandrende landsbyer« i Vestjylland flere mineraler. For at vende den lange plov
til Nordsjællands forholdsvis store spredte en- mindst muligt fik man den lange, højryggede
keltgårde, som blev flyttet rundt på deres jord. agerform, hvor vandet kunne løbe af via ren-
56
De nordsjællandske gårde var dog ikke ens, derne i siden . Den nye teknologi har antage-
idet enkelte skilte sig ud som høvdingesæder, ligt været for stor en udfordring for den enkelte
som det sås i Værløse i jernalderen. De almin- selvstændige gård, så måske skal man se ind-
delige gårde må være blevet drevet af storfa- førelsen af det nye redskab i sammenhæng
milier, karle, piger og trælle. Vigtigste afgrøde med, at de spredte sjællandske gårde på den
var byg og derefter kom rug. I overdrevsskoven tid blev sammenlagt til landsbyer 57 – en sam-
gik kvæg, får og svin på græs, men ikke i store menlægning som for Kirke Værløses og Farums
hjorde. I Furesø havde hver gård ved middelal- vedkommende senest må være sket i 1000-tal-
58
derens slutning i størrelsesordenen 6 stude, let, da kirkerne blev opført . I Vorbasse påvi-
køer og kvier, 5 heste og 6 får, da overvintrin- ser Steen Hvass en omlægning af landsbyen i
gen jo kostede plads og foder. 980’erne, som harmonerer med 1700-tallets
59
Befolkningstilvæksten fortsatte som tidli- langeagre .UdgravningernevedRyetSkovby
gere nævnt med en fordobling frem til en ud- peger dog på, at der endnu omkring 1100-lå en
fladningsperiode i 1280-1348. I landets primi- gård tilbage på bakken. Kirkerne og nye fælles
tiveøkonomiskemodelnødvendiggjordedette driftsformer førte til, at gårdene fremover blev
også en fordobling af landbrugsproduktionen. liggende fast.
Det kunne ikke klares alene med rydning af nyt En anden effektiv udnyttelsesform var
land, da dette gik ud over kvægproduktionen. sædskiftet, hvor man på et jordstykke veks-
Der måtte især i tætbefolkede områder ske en lede mellem forskellige afgrøder (fortrinsvis
mere intensiv udnyttelse af jorden – et arbejde rug og byg) og hvile. I hvileperioden blev mar-
man længe havde eksperimenteret med i kej- ken afgræsset, så dyrenes gødning skabte om-
serrigerne sydpå. sætning. Egentlig gødningsudkørsel brugte
Et af de nye teknologiske tiltag sydfra ses man kun i begrænset omfang nærmest byen.
for alvor omkring år 1100 i Danmark. Det var Disse metoder med 2- og 3-sædskifte opstod i

197