Page 192 - FuresøHistorien, bind 1
P. 192

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 33 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03










































                        Figur 25. Ved vandmøllen påAnnexgårdens jord er fundet disse sønderbrudte møllesten af glimmerskifer og lejesten
                        med mærker af brand, som indikerer, at møllen er ødelagt under borgerkrigen. Foto: NBT.
                        amatører har forsøgt sig med utallige kombi-  tro,athanerGud,ogejerGuderflere«,heddet
                        nationer og spekulationer i forbindelse med  i en gammel nordisk lov, og når man tror på
                        slægtsrækkerne, men der er ikke fundet nogen  Kristus, er det ikke kun, fordi han er stærkest
                        overbevisende forklaring på, endsige doku-  af alle Guder, men først og fremmest fordi han
                        mentation for bevægelserne i godsets ejer-  formår at frelse sjælen fri fra synd. Det gjaldt
                        række. Det er måske ikke så mærkeligt, for Jon  om, at man i tide prøvede at bygge bro, berede
                        Little kan både have arvet det, købt det af  sig vejen til paradis. Men dette formåede man
                        slægtninge, mageskiftet det eller som oldefa-  ikke alene. Kun med kirkens bistand kunne
                        deren Ebbe Sunesen udnyttet kongernes  man stå sig mod det onde, for den var den ene-
                        gunst – et faktum er i alt fald slutresultatet: Et  steformidlerafdenguddommeligenåde,uden
                        stort nordsjællandsk Hvidegods af mere eller  hvilken mennesket var fortabt. Og kirke var
                        mindre spredte gårde med hovedsæde i Hørs-  kun dér, hvor en kirkebygning rejstes, og en
                        holm endte hos den kongetro Jon Little, som  indviet præst forestod gudstjenesten. Sådan
                        skildret af Erik Ulsig. Men det blev kun til en  skal vi antageligt se kirken magt og middelal-
                                                                            51
                        kort parentes, før kirken stod som den store  dermenneskets tro .
                        vinder i spillet om egnens gods.         Tidligt skulle man i landskabslovene være
                                                              kristendøbt for at have arveret, og desværre
                                                              udnyttede den katolske kirke med tiden sin
                        3.1.5 Kirkens stigende indflydelse
                                                              indflydelse ved at fremhæve synd, skærsild,
                        3.1.5.1 Den katolske kirke i Danmark  dommedag og helvede i kontrast til paradiset,
                        I 1100-tallet stod troen i centrum, og hoved-  som det ses i 1400-tallets kalkmalerier.
                        vægten lå på tro som tillid. »På Kristus skal alle  Kirkensmagtstrukturvarhierarkiskopbyg-

                        192
   187   188   189   190   191   192   193   194   195   196   197