Page 195 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 36 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

gen, og hver for sig skal stå Gud til Ansvar for kirken, men her skulle godset være sikret mod
52
dette Styre.« kongelig konfiskation . Familien fik på den
Allerede med Svend Estridsens sønner i mådenogetatforleneafkirken,hvisaltgikgalt
1000-tallet begyndte kirken at modtage store – en sammenhæng, vi senere ser eksempler
jordegodsgaver, og i 1200-tallet voksede på. Kirken kunne for sine velyndere være en
strømmen og da især i form af arv og dødsle- god nabo og venligsindet investeringspartner
jegaver fra adelen mod bønner og læsning af i landsbyerne, hvor dyrkningsfællesskabet
messer over den døde i kirkerne. Kirken blev gerne skulle give et tilfredsstillende afkast. I et
en velhavende institution med et stort ejen- par hundrede år var næsten alle Roskildebi-
domsafkast – det blev efterhånden svært at sperHvider.Detharhaftstorbetydning,atman
leve efter de kirkelige idealer, samtidig med at havde styr på Roskildestiftet og administratio-
man forvaltede så store værdier. nen af dets store gods, som nærmest fik karak-
Ind i 1300-tallet kom pavestolen i en dy- ter af en familiefond. Derfor må kongernes
bere og dybere åndelig krise, mens den udvik- økonomiske udbytning af »deres« kirke have
lede sig til verdens største finansimperium. vakt forbitrelse blandt mange Hvider – en nær-
Paver, kardinaler og andre gejstlige ville leve gående udnyttelse, som især Jacob Erlandsen
på fyrsteniveau, og de vendte sig direkte imod gavstærktudtrykforisinkorrespondancemed
53
det gamle fattigdomsideal. Korruption og paven . Det har sammen med modviljen mod
griskhed greb om sig, så man hele tiden fandt kongernes kostbare ekspansionspolitik i løbet
på nye former for indkassering af penge. Dis- af 1200-tallet ført mange i Hvideslægten over
pensationer, bevillinger, plads på ventelister på kirkens side i den såkaldte »kirkekamp«.
til embeder, alt blev der fastsat en pris på. Der- Formelt gik den på kirkens ret til selvbestem-
til kom den mere og mere udstrakte handel melse, men det var snarere et spørgsmål om
med de såkaldte afladsbreve, som angiveligt penge. Hvideoppositionens anden allierede
skullesikrekøberenimoddeforventeligepins- var den sønderjyske hertugslægt, som gik ind
ler i skærsilden efter døden. for en afbalanceret politik over for de tyske
Gavebreve viser, at afladstankegangen var byer og lande. Sammen dannede de tre parter
så udbredt, at nogle tillige lod gaverne dække en stærk opposition mod kongemagten – om
de synder, de havde »overset«. Kirkegaver fra end mange tog afstand fra denne illoyale op-
syge og døende måtte tidligt begrænses lov- træden.
mæssigt til ^ hovedlod, da gaverne før rejsen ErikMenvedopnåedeeftermordetpåfade-
til det hinsides blev så store, at familiegod- ren, Erik Klipping, forlig i »kirkekampen« og
serne blev splittet helt ad. Der forekommer med Valdemar af Sønderjylland. Mange af Hvi-
utallige sager, hvor arvingerne søgte gaver og derne blev derimod frosset ud i forbindelse
testamenter afkræftet. Cecilie Jonsdatters ga- med mordet, hvilket førte til slægtens opløs-
vebrev (3.1.4.5) antyder, at selv de kirkeven- ning og prioritering af andre netværk. Det var
lige Hvider glemte eller nægtede at effektuere simpelthen ikke mere fordelagtigt at være en
løfterne. Hvide – og havde ikke været det længe. Prag-
Værdierne behøvede dog ikke at være helt matiske kongetro som Jon Jonsen Little havde
tabt for familien, da godset jo blev liggende i af den grund for længst skilt sig klart ud fra de
den kirkelige institution. Her kunne man pla- aggressive elementer på den anden fløj. Så
cere overflødige familiemedlemmer, så godset sent som 1301 rejste den store forligsmager
ikke blev spredt på for mange arvinger. Klerke- – trods en alder omkring 70 – endnu en gang
sønnernes arveandel endte ganske vist ofte i til pavestolen for at hjælpe med at få et forlig

195