Page 193 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 34 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 26. Udsigt fra Kirke Værløse kirketårn mod sydvest overAnnexgården og Bundsådalen. En lille vandmølle blev
i 1960 udgravet ved den røde pil, hvor åløbet tidligere gik øst om holmen. På grundlag af møntfund kan dens øde-
læggelse dateres til 1325-50, dvs. den urolige kongeløse tid, hvor Knardrup var besat af Hvide-arvinger. Knardrup
Landsby anes bag træerne under den gule pil. Foto: NBT.

get i rækkefølgen pave, kardinaler, ærkebi- i landet. De blev midt i 1100-tallet indbudt af
sper, bisper, kannikker, præster – og den blev ærkebisp Eskil, som selv var ungdomsven med
i stigende grad centralstyret. Kirken havde cistercienserordenens stifter, Bernhard af
sine egne internationale love og domstole (ka- Clairveaux. Klostrene blev indfaldsporte for
nonisk ret) og fungerede i stigende grad som den strenge bodsfromhed og den Bernhardin-
parallel til de verdslige samfund, hvilket frem- ske mystik med dens betragtninger af Jesu li-
kaldte middelalderens store stridigheder mel- delser og dens fattige efterfølgelse af hans liv.
lem pave, kejser og konger. De løbende ind- Klosteret skulle være et »indelukke« for
tægter kom af tiende – dvs. en tiendedel af den, som ville forsage al velfærd og vie sit liv til
bondens indtægter – og den fordeltes mellem Gud, men en del af munkenes og nonnernes
sogn, bisp og byggeri. Hertil kom bl.a. adelens opgave blev også at hjælpe andre. Både kirken
store kirkebyggeri i 1100-tallet samt en sti- selv og de selvstændige klosterinstitutioner
gende strøm af arv og gave. gjorde et stort arbejde for at hjælpe de syge og
Menneskekærlighed, tilgivelse og barm- svage. Cistercienserne var også specialister i
hjertighed forblev for de fleste et bærende ele- arkitektur og landbrug. De fungerede nærmest
menteridenkristnekirke,ogdenkunnebringe som tidens landbrugsskoler. Det er derfor
trøst til dem, som havde svært ved at klare li- næppe tilfældigt, at Hvide-godsejerne knyt-
vets udfordringer. Afgørende blev det, at de to tede de to store cistercienserklostre, Sorø og
store munkeordener, Cistercienserne og Præ- Esrum, til sig – og også Knardrup blev en del af
monstratensernefikenrækkeklostrerundtom denne orden.

193