Page 198 - FuresøHistorien, bind 1
P. 198

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 39 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03













































                        Figur 31. Adam med plov efter uddrivelsen af Paradis er et af de få populære landbrugsmotiver på kalkmalerierne
                        – her fra Elmelunde Kirke ca. 1500. På næsten alle disse kalkmalerier er ploven hestetrukken og uden hjul. Foto:TRB.


                        Frankrig omkring år 800. Sædskifterne kunne  vang i løbet af 3 år bar rug, byg og lå som fæl-
                        principielt praktiseres på alle typer marker,  led og dermed blev gødet af det græssende
                        men knyttes først og fremmest til vangebru-  kvæg. I praksis opnåede man bl.a. den fordel,
                        get. 60                               at der kun behøvede at være hegn, dvs. ris-
                           Vangebruget var et fællesskab om dyrknin-  hegn af krat og grene omkring de enkelte van-
                        gen af bymarken, som behandles i de første  ges yderkant. Måske var flere bønder fælles
                        landskabslove og i ærkebispAnders Sunesens  om ploven, men høsten foregik manuelt med
                        kommentarer fra omkring år 1200. Landsby-  segl, hvor alle mænd og kvinder har været af
                        ens samlede jordareal udover toften omkring  hus.
                        selve gården opdeltes i to, eller som regel tre,  Variationer af trevangsbruget var næsten
                        vange rundt om landsbyen. Mange landsbyer  enerådende på Sjælland i 1600-tallet – i kon-
                        havde desuden fælles græsningsoverdrev på  trast til Vestjyllands græsmarksbrug.Alle Fure-
                        enge, i skove eller andre tilstødende arealer,  søs landsbyer synes således at være drevet ef-
                        der var fjerne eller svære at opdyrke. Det helt  ter disse gængse principper, hvor hver bonde
                        nye var, at hver gård skulle have agre i hver  dyrkede sine egne markstrimler.
                        vang i forhold til sin andel af landsbyen. Kom-  Også det samlede dyrkede areal blev øget
                        bineret med sædskiftet betød det, at der i de  på bekostning af det ekstensivt udnyttede
                        tre vange blev dyrket hhv. rug og byg, mens  græsningsoverdrev. Når det skete inden for
                        den tredje vang lå hen som fælled til kvæget.  landsbyens rammer, gav det mulighed for, at
                        Hvert år foregik en afgrøderotation, så hver  nogle af gårdene kunne opdeles. I mange

                        198
   193   194   195   196   197   198   199   200   201   202   203