Page 198 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 39 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 31. Adam med plov efter uddrivelsen af Paradis er et af de få populære landbrugsmotiver på kalkmalerierne
– her fra Elmelunde Kirke ca. 1500. På næsten alle disse kalkmalerier er ploven hestetrukken og uden hjul. Foto:TRB.

Frankrig omkring år 800. Sædskifterne kunne vang i løbet af 3 år bar rug, byg og lå som fæl-
principielt praktiseres på alle typer marker, led og dermed blev gødet af det græssende
men knyttes først og fremmest til vangebru- kvæg. I praksis opnåede man bl.a. den fordel,
get. 60 at der kun behøvede at være hegn, dvs. ris-
Vangebruget var et fællesskab om dyrknin- hegn af krat og grene omkring de enkelte van-
gen af bymarken, som behandles i de første ges yderkant. Måske var flere bønder fælles
landskabslove og i ærkebispAnders Sunesens om ploven, men høsten foregik manuelt med
kommentarer fra omkring år 1200. Landsby- segl, hvor alle mænd og kvinder har været af
ens samlede jordareal udover toften omkring hus.
selve gården opdeltes i to, eller som regel tre, Variationer af trevangsbruget var næsten
vange rundt om landsbyen. Mange landsbyer enerådende på Sjælland i 1600-tallet – i kon-
havde desuden fælles græsningsoverdrev på trast til Vestjyllands græsmarksbrug.Alle Fure-
enge, i skove eller andre tilstødende arealer, søs landsbyer synes således at være drevet ef-
der var fjerne eller svære at opdyrke. Det helt ter disse gængse principper, hvor hver bonde
nye var, at hver gård skulle have agre i hver dyrkede sine egne markstrimler.
vang i forhold til sin andel af landsbyen. Kom- Også det samlede dyrkede areal blev øget
bineret med sædskiftet betød det, at der i de på bekostning af det ekstensivt udnyttede
tre vange blev dyrket hhv. rug og byg, mens græsningsoverdrev. Når det skete inden for
den tredje vang lå hen som fælled til kvæget. landsbyens rammer, gav det mulighed for, at
Hvert år foregik en afgrøderotation, så hver nogle af gårdene kunne opdeles. I mange

198