Page 203 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 44 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

retshistorikeren Ole Fenger var der ikke tale
om et demokratisk styre i vor forstand 77 – ind-
flydelsen afhang bl.a. af den økonomiske for-
måen. Der er ingen tvivl om, at de fleste lø-
bende problemer er blevet løst af landsbyens
bryder, fæstere og selvejere i et gadestævne
uden indblanding udefra. Men at ejerne ikke
skulle have blandet sig ved strukturelle pro-
blemer og misligholdelse af landsbyen eller
have stillet krav, når afgifterne ikke blev erlagt
på en for dem tilfredsstillende vis, er nok for
Figur 36. Romantisk rekonstruktion af fortidens byting meget forlangt. Den kloge godsejer har utvivl-
(Rørvig). Foto: IB. somt respekteret dygtige fæstere, men i sidste
ende har det været et spørgsmål om udbud og
styret af herremændene og deres bryder (foge- efterspørgsel af arbejdskraft og fæsteaftalens
der) som et led i bøndernes indgåelse af fæste- længde – hvilket udviklingen efter 1340 da
aftaler – frygten for krigstjeneste kan have væ- også viser. Særligt broget kan det være blevet,
ret incitamentet. De få tilbageværende selv- når der var flere større ejere i en landsby, som
ejere kan have fået armen vredet om af herre- var uenige om mål og metoder. Vi skal se et
mandens krigskarle eller være blevet placeret i muligt eksempel herpå i Lille Værløse i afsnit
torper, hvis de ikke selv så en fordel i den nye 3.1.7.2.
struktur – en metode, som kirken næppe
kunne benytte.
3.1.7 De enkelte lokale landsbyer
Dette er naturligvis en hypotese ud af flere
3.1.7.1 Middelalderens jordebøger
mulige. Den landskabslovgivning, vi kender,
afspejler ledingsordningen i den senere Valde- Den først kendte danske jordebog, en slags
marstid, hvor herremændene havde skattefri- jordregnskab, er Valdemar Sejrs jordebog over
hed, »idet de vovede deres hals for kongens og kongens gods, som imidlertid ikke giver nogen
forlandetsfred«.Hvordanledingoglandeværn information om Furesøområdet – udover nogle
var organiseret i tidlig middelalder – herunder samlede tal for plove inden for de enkelte her-
byrdefordelingen mellem aristokrati, selvejere reder. De nærmeste krongods i 1231 lå i Slan-
76
og fæstere – ved vi reelt ikke . Det vil derfor gerup og Smørumlille, og der nævnes også en
heller ikke give mening her at forsøge en nø- mølle i Lyngby.
jere beskrivelse af en overgangspraksis for Først med Roskildebispens Jordebog,
bøndergodset til stormændene. I øvrigt stand- 1370, får vi nogle værdifulde oplysninger om
sede man ledingspligten for at bibeholde et de lokale gårde. Ifølge Roskildekannikken
sædvanebestemt grundlag for skatteudskriv- Morten Pedersøn eksisterede der i 1500-tallet
ning baseret på jord. tre jordebøger over Roskildebispens gods,
Ihvorhøjgradfæsterneharhaftfrihedtilat men kun en af de seneste er bevaret og ligger i
styre selve fællesskabet i middelalderen, ved dag i Stockholm som Roskildebispens Jorde-
vi intet om.Trods drømmen om den frie danske bog. Den er påbegyndt i 1370 og skrevet i lø-
bonde må man nok realistisk erkende, at tilret- bet af det næste årti af flere skrivere – dvs. ef-
telæggelsen af det nye fællesskab har været ter den første bølge af den Sorte Død. Senere
afhængig af ejerskabsstrukturen i byen. Ifølge er der tilføjet yderligere noter. En del af mate-

203