Page 201 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 42 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

hegnededen.Indirektefremgårdet,atændrin-
ger af fordelingen i fællesskabet krævede fuld
enighed. Hvis en bonde mente at være snydt
for sin retmæssige andel, gav loven ham mu-
lighed for at kræve, at herredstinget nedsatte
et nævn på 12 oldinge, som vurderede sagen
og afsagde kendelse om en eventuel ny reb-
ning/opmåling.
Man skal bemærke, at også fæsteaftalen
var omfattet af den frie aftaleret, selv om en-
kelte forhold omkring tiltræden og fratræden
var lovregulerede. Lovgivningen beskyttede
ikke fæstebønderne mod indblanding fra ejer-
nes side, ogAnders Sunesen omtalte dem som
etårige jordlejeaftaler med skifte ved påske.
Betegnelser og aftalepraksis synes at skifte
gennem middelalderen – og et alternativ til le-
Figur 35. Et senere Kirke Værløse. Oprindeligt har »øen«
jer og fæster med fast afgift var i tidlig middel-
i midten været byens forte. Witherløse.
alder en fælligbryde, som delte overskud med
ejeren. Senere synes mange aftaler at gå på
byens skat, tiende og afgift, blev den opdelt fæsterens livstid, hvorefter ejeren stod frit.
efter gårdenes boltal, som kunne kontrolleres Ejerskabet og fæsteaftalen var derfor vigtige
alene på tofternes mål, da de dokumenterede brikkerispillet,mendesværreharvimegetlidt
gårdensretivangene.»Hovedetoglemmerne« kendskab til disse forhold på den tid.
som Knardrups Anders Sunesen kaldte toft og
agre, da han skulle forklare princippet.
3.1.6.2 Ejerskabet til gårdene
Landsbyens gårde lå normalt langs en
landsbygade eller rundt om en græsklædt De danske forskere har stort set været enige
forte. Hver gård skulle være indhegnet. Udover om, at de danske vikingebønder antageligt var
at holde dyr ude og inde var hegnet også en frie selvejere i modsætning til i det store kej-
juridisk markering i forhold til bl.a. strafferet serrigesydpå.Enkeltehardogsatspørgsmåls-
og ransagning, hvor loven bl.a. krævede at tegn herved, da ejerskabet er udokumente-
65
trællene skulle bo inden for hegnet. 64 ret .Arkæologiens spredte gårde peger på, at
Lovgivningen blandede sig ikke i, hvordan den generelle formodning kan være korrekt på
fællesskabet blev styret i landsbyen. Anders det meste af Sjælland. Hverken jernalderarkæ-
Sunesen nævnte periferisk kirkestævne og ga- ologiens landsby-/gårdstruktur eller 1600-tal-
destævne, som må være forgængere for de se- lets forskellige driftsformer tyder på, at sjæl-
nere bylaug. Langt senere kendes »vider og landsk landbrugsdrift har været identisk med
vedtægter« for landsbyfællesskaberne, men den jysk/fynske udvikling med tidlig samling
de har i princippet været omfattet af fri aftale- af ensartede landsbyer, som har givet anled-
ret i middelalderen. Som minoritetsbeskyt- ning til forskernes forbehold.
telse havde en bonde dog lovhjemlet ret til at Der er også blandt forskerne en accept af,
undlade at følge fællesskabets drift på sin af at det billede af stormandsgodser med enkelte
fællesskabetudpegedeager,hvishanselvind- gårde spredt over mange landsbyer sidst i

201