Page 200 - FuresøHistorien, bind 1
P. 200

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 41 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:10:49 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03











































                        Figur 34. En anden udgave af »Sædeunderet« med høstende bønder – her fra Tuse Kirke ca. 1450. Foto: TRB.



                           Etableringen af fællesskabet har været en  byen, således skiftes også agrene.« 63  De af-
                        kompliceret proces, som krævede, at alle  lange agre blev placeret i vangenes dyrknings-
                        skulle ind i faste rammer. Mindre kompliceret  felter (åse) i en fast rækkefølge. Traditionelt
                        bliver det ikke for den, der forsøger at udrede  har man ment, at solskiftenavnet kom af ræk-
                        denne proces ud fra på den senere opdeling i  kefølgen af disse tofters placering i landsbyen
                        1600-tallets landskiftetyper, bolskifte og sol-  regnet efter solens gang, men denne række-
                        skifte, der har været tolket som udtryk for for-  følge af agrene synes ikke at have været nogen
                                                   61
                        skellige perioders landskifteform . Nyere  fast regel. Som det fremgår, indebar loven ikke
                        forskning peger på, at disse landskiftetyper  pligt til at vælge solskift.
                        snarere end at være produkt af en tidsbølge  Gårdens rebede toft (evt. dens længde) og
                        skyldes forskellige formål i landsbyerne, hvad  alle dens agre skulle i henhold til landskabslo-
                        enten det var en oprindelig indførelse af van-  vene principielt andrage samme andel af det
                        gebrug, sammenlægning med opgivne torper,  samlede areal – gårdens boltal. Bolet, hvis
                                                       62
                        opdeling eller anden form for regulering .  samlede tal for landsbyen måske stammede
                           Solskiftet, der første gang nævntes i Jyske  fra dens oprindelige antal gårde, blev nu gjort
                        Lov 1241, var formentlig udtryk for en syste-  til den fordelingsenhed, man målte op efter.
                        matisk og gennemgribende tilrettelæggelse af  Det var altså et forholdstal, hvor byen normalt
                        vangebrug. Loven lyder således: »Går solskift i  bestod af et helt antal bol – ikke et arealmål.
                        by, da skal hver mand opgive sin hævd på al  Bolet blev opdelt i halve, fjerdinger og ottin-
                        jord... siden rebes (opmåles) først toften, der  ger, som igen kunne tredjedeles. Når kongen,
                        ligger i byen... således som toften skiftes i  bispen eller herremanden opkrævede lands-

                        200
   195   196   197   198   199   200   201   202   203   204   205