Page 235 - FuresøHistorien, bind 1
P. 235
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 76 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:22:12 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03
Figur 64. Fra Manessemanuskriptet med de tyske minnesangeres værker fra ca. 1320 – riddertidens kulmination. I
midten forsiden til Rumelants viser – herunder Erik Klippings enkes anklage mod de dømte Hvider. Wikipedia.
menighederne også kunne opleve i Farum og 1329 121 . Det skal forestille at være Danmarks
Værløse kirker. Klagesang, men digtet kom antageligt fra en
Ingen har udtrykt den menige Furesø-bor- munk i Ribe, der drømte sig tilbage til det, alle
gers tanker og meninger på den tid – eller de så som Valdemarernes storhedstid:
danske bønders mening i al almindelighed.
Selv når historikerne taler om bondeoprør, vi- Suk med skælv, lad sorg dig hærge,
ser de sig at være ledet af lavadelsmænd. Her Danmark, kummerfuld i hu,
overladeslæserentilsinegenfantasi.Detnær- thi du har ej trofast værge,
meste vi kommer til en konkret kilde er den tid- og dit mod dig svigter nu.
ligere citerede folkevise efter slaget ved Lena Gævest æt du været har,
– og den var nedskrevet 300 år efter. I det hele vidt du ry for manddom bar,
taget er folkeviserne nok det nærmeste, vi kan sejr du tog,
komme,menfolkeviserneerettidsbilledened- ned du slog
skrevet af adelige (oftest fruer) til ligesindede i verden om
1500-tallet. enhver, som kom,
De handler først og fremmest om kjærlig- ned i støvet for din fod.
hed, fristelser, ædle riddere og væne møer
– riddertidens svundne idealer for det »bedre Om ikke andet fik de to kirkens mænd – han og
selskab«. Dermed ikke sagt, at de ikke skyld- Saxo–eftertrykkeligtafkræftetpåstandenom,
tes langt ældre forlæg, og at der ikke havde ek- at nationalisme var et produkt af romantikken i
sisteretsådannedansevisergennemhelemid- 1800-tallet.
delalderen. De havde antageligt udviklet sig
fra fortidens skjaldekvad parallelt med over- 3.2 Kirkegodsets tid
klassens »minnesang«, hvoraf vi kender tre vi- 122
3.2.1 Kongemagtens genrejsning
ser i forbindelse med mordet på Erik Klipping,
3.2.1.1 Valdemar Atterdag,
som blev skrevet på plattysk af Rumelant.
Margrethe og Kalmar Unionen
Disse tyske minnesange er overleveret med
noder fra begyndelsen af 1300-tallet. Når Danmark pludselig stod uden konge skyld-
I stedet kan vi som afslutning på skildrin- tes det, at kongemagtens gods var »på tvangs-
gen af højmiddelalderen på dens bølgetop og auktion«. Problemet var egentlig ikke stor-
dal citere første strofe fra et latinsk digt fra mændenes og bøndernes økonomi, men også
235