Page 242 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 83 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

BOKS 13 Rige bønder

Liste for Farum, Tryherred (Kvæg, sølv og penge): Under et synes Værløse med sine 12 at ligge normalt
»Mattis Jenssen i Farum, 200 mark (bispens mand); i den nordlige del af Sokkelund Herred, men denne
Saxse samme sted, 50 mark; Hans Deghen samme liste forekommer ufuldstændig i Lille Værløse. Hans
sted, 50 mark; Lass Perssen i Bregnerød, 100 mark; Ippsen var den tredjerigeste i Støvnæs Herreds 5
Oluff Mortensen samme sted, 50 mark; Per Jonssen nordligste landsbyer, men til sammenligning ejede
samme sted, 200 mark.« Per Ipssen i Hestetang Mølle 1 bindike og 3 sølvbæl-
ter.
Liste for Værløse Sogn, Sokkelund Herred: »Hans
Perssen i Breinge, et bælte på 10 lod sølv; Oluff An-
derssen samme sted, et bælte på 14 lod; Mattis
Knudssen; et bælte, en skede og etAgnus Dei på i alt
10 lod; I Werløse Magle har Jepp Hanssen et bælte på
10 lod sølv; Morten Jenssen et bælte på 13 lod. Hans
Ipssen et bælte, en binnicke* og to skeer på i alt 28
lod sølv; Laurids Monssen et bælte på 14 lod; Oluff
Olssen et bælte på 8 lod; Troels Olssen et bælte på 8
lod; Niels Svenssen et bælte på 7 lod; Jep Monssen i
Borup et bælte på 8 lod; Oluff Knudssen i Werløse
Lille et bælte og en skede på i alt 14 lod sølv. Efter
1 1 ⁄2 tom side kommer Jap Paalssen i Verløss. Oluf
Mattsen samme sted; Troels Anderssen i Verløsse
lille.«
Der er ingen gengangere på listen i forhold til den
adelige ejerkreds i Kirke Værløse. Generelt var der
flere rige i Nordsjællands skovområder og i de vest- *) Bindike var en ugift kvindes hovedbånd eller
lige sogne – i alt 682 i Try og Holbo herreders 42 –bøjle, f.eks. perlebesat som adelsmanden Jørgen
sogne,hvoraf99ejede200markellermere.Omkring Rosenkrantz’ datters (figur B13a) (1580). Foto: Erik
Mølleådalen og ved Arresø lå gennemsnittet lavt. Fjordside. 132

3.2.3 Bispens udnyttelse af Fjord, nåede tallet for Mølleåen fra Farum Sø til
Furesø-landskabet Øresund op på 20 meter med store søer som
3.2.3.1 Bispe-lenet og vandmøllerne vandreservoirer. Man var derfor allerede godt i
gang med et mølleprojekt ved Mølleåen, da
Før reformationen var ca. 20 % af gårdene på
ValdemarAtterdag dekreterede »intet vand må
landsplan ejet af kongen, 30-40 % af kirken,
løbe til unytte i havet«.
35-40%afca.250adelsslægter,menskun10-15
I Roskildebispens Jordebog under Hjort-
% var selvejergårde 133 . Furesø-sognene afveg
holm kan vi læse om følgende møller:
stærktfralandsgennemsnittet,daRoskilde-kir-
»Lughna«, »Lanxebyergh«, »Brydæ«, »Øre-
ken her var den altdominerende godsejer.
waz«og»Brændemøllæ«. Langsøbjerg Mølle
Det var efter al sandsynlighed Hviderne,
har allerede været omtalt i forbindelse med
der var skyld i denne lokale udvikling, men bi-
Lars Sunesens ejendom i 1208. Bispen må
spen havde også set andre muligheder end ren
have mageskiftet den med stiftets egen Frue
landbrugsdrift i egnen, da Hjortholm-lenet
KirkeiKøbenhavn.BrydæogØrewazerletgen-
blev oprettet omkring 1250. Mens Værebro Å
kendelige som Brede og Ørvad Møller, mens
kun faldt 11 meter fra Søndersø til Roskilde
242