Page 247 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 88 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 72. Den oprindelige udgravning af pottemagerovnen i Farum Lillevang. Witherløse.

direkte sammenhæng med Bothelstorps land- ornamenterede og glaseret i forskellige farver,
brug,dadennesgårdenæppeharliggetsånær men blyglasering krævede en relativt høj tem-
ovne og lergrave. peratur, som skulle holdes konstant, da det
Efter udgravningen blev der kørt 3-4 tons danske ler ellers smeltede. Derfor gav denne
skår til Nationalmuseet. Her lå materialet i type en forholdsmæssig stor fejlproduktion.
mange år i en bunke, som aldrig er blevet fær- Bedre stentøjsler fandtes på Rhinegnen, og
diganalyseret. Der var tale om fejlproduktio- værkstedets produkter må derfor være blevet
ner, hvor kun få kar har kunnet rekonstrueres. udkonkurreret af tyske i 1300-tallet.
En del er nu nedgravet i Brede. Hovedparten af Det står klart, at disse store mængder ens-
produktionen har været almindelig brugskera- artede varer ikke var beregnet til lokal brug.
mik i form af gråbrændte kuglepotter, hvoraf Der var med andre ord tale om en specialiseret
nogle havde ben og hank. Ud fra fejlbræn- industrilignende produktion til videresalg,
dingsmængden anslår Knud-Erik Liebgott 141 , som pegede mod nye tider.
at der er produceret over 15.000 potter på ste- Mere lokalt orienteret har teglproduktio-
det i de få tiår omkring år 1300, hvor pottema- nen antageligt været. Den synes sat i gang, da
gerovnene synes at have været i funktion. pottemagervirksomheden begyndte at
Blandt det glaserede materiale dominerer skrumpe ind. Der er fundet røde munkesten,
kander i en række varianter med en højde på trekløverformede ribbesten og glaserede gulv-
mellem 15 og 30 cm – herunder en klokkefor- fliser, som må have været produceret i første
met type, som kun kendes som brugsgen- halvdel af 1300-tallet. I fylden i østre teglovn
stande fra Roskilde og Holbæk. Kanderne var fandt man enkelte fragmenter af glaserede

247