Page 243 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 84 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 68. Kort over Mølleåens og Værebro Å’s kendte møller gennem tiden. TRB.

Brændemølle ikke kan identificeres ud fra nav- menellerskendermanikkedenshistorieimid-
net. delalderen. Den kan gå tilbage til 1100-tallet,
Lughn var fra 1100-tallet det oprindelige hvis man sammenligner med Lars Sunesens
navn for Mølleåen. Det menes at betyde vaske- Langesøbjerg Mølle.
vand, selv om mange vil sætte det i forbindelse Oprindeligt havde Farumgård en gård-
med det svenske »lugn«, som betyder rolig. mølle, som må have ligget direkte på østsiden
Stavemåden svarer til jordebogens »Lugna- af holmen i Bybækken. Bybækkens afvan-
tofta« (Lundtofte), mens Lyngby, hvor bispen dingsområdevarkunhalvdelenafFarumSogn,
ejede hovedgården »Mølløthorp«, stavedes så vandmængden her var begrænset.
»Lywngby«. Det er derfor vanskeligt at afgøre, Det er antageligt derfor, at bispen beslut-
om der er tale om Lyngby Mølle, som i 1231 var tede at forlænge Mølleåprojektet. På jordebo-
ejet af kongen. gens tilblivelsestidspunkt sidst i 1370’erne
Med lensborgen Hjortholm placeret få hun- havde man således en mølle under opførelse
drede meter fra Langsøbjerg Mølle kunne Ros- ved Fiskebæk, som hørte under Farumgård.
kildebispenstyreogbeskyttestrømmenfraFu- Dæmningen her har skullet være væsentligt
resøens enorme vandreservoir til de øvrige længere end de øvrige på grund af engområdet
møller.Enbeskyttelseharværetnødvendig,da mellem søerne. Vi kender intet til denne møl-
en åbning af den øvre mølles opdæmning af les senere historie, men i 1685 hed et mark-
Furesøen kunne få ødelæggende konsekven- stykkevedFiskebækstadigMølleholmen(nav-
ser for de nedre mølleværker – en effekt som net forsvundet i 1775) 134 . Da dæmningen
langt senere skulle udnyttes i forbindelse med samtidig tjente som overførsel af Frederiks-
etableringen af Københavns befæstning, hvor borgvej, blev den liggende som vejdæmning,
vandstanden i Furesøen blev yderligere hævet. indtil den blev dækket af en vejudvidelse sidst
Da Værløse lå under Hjortholm Len, hørte i 1800-tallet.
også Jonstrup Mølle hertil, således som det Oprindeligt var Furesøens vandstand 2^
fremgår af jordebogen fra ca. 1370. Møllen meter lavere end i dag, men møllen ved Hjort-
blev omkring 1500 særskilt bortforpagtet, holm hævede den efterhånden. Den nye dæm-

243