Page 245 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 86 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

behov for en overgang ved Fiskebæk end ved
3.2.3.2 Omlægningen af Sortemosen.
vejsystemerne Den sydlige del af Vandskelsvejen fra Ros-
Skibet var stadig det væsentligste transport- kilde til Værløse var stadig den hurtigste rute
middel som i tidlig middelalder, og det blev det for Roskildebispens folk, når de skulle til Hjort-
ved med at være, når det gjaldt tung og lang holm og Farumgård. Fra Måløv fulgte man der-
varetransport. Derfor ligger hovedparten af for den gamle oldtidsvej mod øst til Harevad,
landets købstæder ved vand. Vognkonstrukti- hvor den blev delt i to mod henholdsvis Fiske-
onerne blev naturligvis langsomt bedre, men bæk og Frederiksdal. Når skovrider Laumann
de færreste var egnede til at køre langt – de var Jørgensen fandt rester af en stenvej fra Ha-
normalt bygget til lokalt arbejde. Persontrans- revad forbi Hørgen syd for sin skovridergård
port på land foregik først og fremmest til fods ved Syvstjernen, var det derfor næppe en he-
og om muligt ridende til hest. Vi har let ved at densk processionsvej, sådan som han opfat-
forestille os, at man i gamle dage agede med tede det. Det må være Roskildebispens vej til
stude, men trækkraften blev i middelalderen Hjortholm ad det gamle oldtidsspor, som var
først og fremmest leveret af heste. blevet forstærket med stenbelægning på fug-
Opdæmningen ved Fiskebæk medførte tige og eroderede steder.
som nævnt, at den gamle Vandskelsvej i vest- Kirke Værløses forbindelse mod nord gik
enden af Farum Sø blev oversvømmet. De 12 nu i stedet ad den anden gamle oldtidsvej gen-
markante hulveje i Præsteskoven, som i dag nem Ganløse Orned til Hestetang-møllernes
peger ned mod et samlingspunkt i Sortemo- dæmninger, hvorfra vejen delte sig mod Lynge,
sen, er derfor først og fremmest vejsporene fra Vassingerød, Bregnerød og Farum. Nogle har
Valdemar Atterdags tid, som er blevet »fast- måske stadig forsøgt sig over det gamle vade-
frosset« i skovbunden. Ødelæggelsen af over- sted ved Sortemosen, men rollen som genvej
gangen har man naturligvis været vidende om synes afløst af vadestedet, Gedevasen.
forinden. Der var imidlertid sket det, at broen Detvejnet,somfulgteafmøllebyggerierne,
over Værebro Å ved Værebros vandmølle alle- kom for størstedelens vedkommende til at fun-
rede sidst i vikingetiden åbnede mulighed for gere frem til begyndelsen af 1900-tallet.
at rejse tørskoet ad denne vej over Slangerup
eller Bastrup. Det reducerede behovet for
Vandskelsvejen til en hurtig ridevej. Samtidig 3.2.3.3 Pottemager- og teglovnene i
Farum Lillevang
medførte mølledæmningen ved Fiskebæk en
bedre overgang over Mølleåen ved Farum Sø. Vor arkæologiske pioner Karl Nielsen, fattede
Det var altså ingen katastrofe at skulle opgive under sin eftersøgning af den forsvundne Bo-
den 5.000 år gamle overgang. Få årtier senere thelstorp landsby interesse for et område i det
tippede vægten i riget endda fra Roskilde over sydøstlige hjørne af Farum Lillevang ved den
mod København, så Furesøbyerne gled ud af såkaldte Stampedam. Her fandt han ved hjælp
dettrafikaleogpolitiskebrændpunktsomRos- af jordspyd mange kampesten i jorden og til-
kildebispens afsides gods. Slangerup var lille lige store mængder rødbrændt ler og potte-
og Hillerød var endnu ikke opstået, så den eks- skår.Hanfikafskovvæsenetlovatgravevidere
panderende storby, København, blev antage- i 1953 og siden kom Nationalmuseet til – fort-
ligt hovedmarked også for Farums landbrugs- sat hjulpet af de lokale amatører. De vigtigste
produktion.Derblevderforiendnuhøjeregrad udgravninger blev udført i 1970/71 139 .
Første gang koncentrerede man sig alene

245