Page 241 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 82 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

om kirken overtog det hele. Selve Farumgård mod rydning af skov, selv om kun ca. halvdelen
endte i stedet som et administrativt center for af landet var under plov i 1680’erne. Nordsjæl-
Roskildebispens fæstegods. land savnede endnu ikke skov, men Køben-
Vi ved ikke, hvornår disse omstrukturerin- havn og flåden har utvivlsomt øget behovet for
ger har fundet sted mellem 1370 og 1612. Det træ, som derfor har givet gode indtægter, indtil
kan være efter 1370, dengang fæsterne kunne kongen efter reformationen satte sig tungt på
presse i en sådan retning – og et af formålene skovene.
med jordebogen har vel været at skaffe bi- I denne forbindelse er det interessant at se
spens folk overblik over denne omstrukture- de formuelister 130 , der blev udarbejdet for rige
ring. Det kan dog ikke udelukkes, at det først bønder på Christian II’s tid (1514-23) – anta-
skete ved kongens overtagelse. geligt for at finde et nyt beskatningsgrundlag.
Den Sorte Død var kun en enkelt faktor, Desværre er der ikke publiceret forskning i ma-
som påvirkede landbruget i senmiddelalde- terialet, og man kan ikke sammenligne Farum
ren, men den fik effekt, fordi den skabte uba- og Værløse på grund af forskellige opgørelses-
lance, og fordi kongemagten ikke modvirkede, principper i herrederne, da kvæg øjensynligt
men udnyttede den. De tyske og nederlandske ikke havde betydning i Støvnæs Herred. Ser
byer efterspurgte i stigende grad kød, hvilket man på Try og Holbo Herreder ligger Farum og
medførte en stor dansk eksport af stude. Det Slagslunde sogne med bispens hovedgårde
blev først og fremmest en fordel for de jyske langt under gennemsnittet. I Farum Sogn er tre
græslandbrug, som var baseret på dyrehold, bønder i Bregnerød med på listen, mens der i
da studene herfra kunne transportere sig selv resten af sognet kun indgår tre, som antageligt
– bl.a. ned langs den gamle hærvej. Byernes var knyttet til Farumgård og kirken. Det synes
efterspørgsel af korn resulterede i etablering at være et gennemgående træk, at de rigeste
af en ny stor kornproduktion i Østeuropa, som bønder var koncentreret i de nordlige og vest-
de tyske byer hellere handlede med end Valde- lige sogne i Nordsjælland, men der er ingen
mars rige. Østeuropa kom til at konkurrere entydig sammenhæng, så forskellene skyldes
meddetsjællandskekorn,ogkornpriserneret- både høje kvægtal i nord og høj ydeevne for
tede sig derfor ikke op igen. Som et plaster på jorden i vest 131 . Roskildebispens kornprodu-
såret steg eksporten af mere specialiserede cerende gårde, som har været styret af
landbrugsprodukter som smør, ost, saltet kød strammeensartedefæsteaftaler,synesathave
og uld, men generelt gjorde landbrugsstruktu- ligget lavt – muligvis fordi man som i Farum
ren det vanskeligt for de sjællandske bønder fortsat opererede med forholdsvis små gård-
at følge med i den jyske økonomiske vækst. Til størrelser. Særlige forhold i Bregnerød kan
gengæld havde de et stort marked i den opvok- være skoven og en kro. I Værløse sogn, hvor de
sende storby København. væsentligste friværdier synes at være sat i
Den Sorte Død gav fæstebønderne en peri- sølvbælter eller læderbælter med sølvbeslag,
ode på 75-100 år, hvor de stod stærkt i forhold ligger bispens Lille Værløse markant under
til deres ejere – indtil midt i 1400-tallet, hvor Kirke Værløse, Bringe og Borupgård. Det teg-
befolkningstallet begyndte at stige igen, så ner det samme billede som i Farum, men i Lille
jordblevenmereknapfaktorendarbejdskraft. Værløse kan den overleverede opgørelse mu-
Nu begyndte nedgangen i foldudbyttet at ligvis være mangelfuld, idet gårdene var rela-
kunne mærkes. Da træ var en nødvendighed, tivt store efter rekonstruktionen.
medførte behovet for jord, at der rundt om i
landet sidst i 1400-tallet blev indført forbud

241