Page 252 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 93 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Også Furesøs landsbysamfund har i det vejen 143 . Kun få af dem valgte en universitets-
langeløbvundetveddenneomstruktureringaf uddannelse, så da Rostock fik universitet i
handel og håndværk, selv om den nærmeste 1419, opgav man alle tanker om at få et univer-
købstad, Slangerup, næppe har præsteret det sitet i København. Det oprettedes først i 1479.
store udbud. De øvrige købstæder omkring Fu- I senmiddelalderen kunne opvakte unge fra la-
resø på den tid var København, Roskilde og vere samfundslag være så heldige at få en ud-
Helsingør. Søborg ved Esrum var nedlagt som dannelse. De unge fra Furesøområdet må have
købstad i 1300-tallet, og Hillerød opstod først haft bedre undervisningsmuligheder inden for
som sådan i 1568. Uanset tingstedernes belig- rækkevidde end de fleste unge landboere, da
genhed har Furesø-boerne utvivlsomt haft al de boede på et bispegods med lensgårde i Fa-
opmærksomhed rettet mod København. rum, Jonstrup og Hjortholm og havde et Cister-
De danske købstæder var nærmest forvok- cienserkloster som nabo i Knardrup.
sede landsbyer med eget landbrug, bortset fra Uddannelsen gav nogle få bedre mulighed
København, hvor landbruget har været relativt for at stige opad gennem den voksende em-
ubetydeligt. Så sent som ved optællingen i bedsmandsstand.Deltagelsenistatsstyretvar
1672 havde de næsten alle et indbyggertal på dog stadig forbeholdt stormændene. Som
500-2200.KunKøbenhavn,OdenseogHelsing- medlemmer af Rigsrådet fik de største inden
ør var større på Øerne. for deres kreds afgørende indflydelse. Dane-
hoffet, som Valdemar Atterdag og Margrethe
satte ud af spillet, blev i 1400-tallets anden
3.2.4.3 Det nye stændersamfund halvdel afløst af Herredagen, som tillige fik
Kirkens folk mistede den vigtige kancellifunk- domstolsmyndighed.
tion i det verdslige samfund, da papiret erstat- Afgørelserne ved de ordinære retter var i
tede det dyre pergament, og modersmålet blev tidligmiddelaldernæpperetfærdigeiideelfor-
et skriftsprog. Dokumentationsmængden steg stand, især når dommen var et spørgsmål om
drastisk, og vi begynder at få en fornemmelse edsafgivelse, hvorefter lokale stormænd sty-
af, hvad der rørte sig i alle fire stænder – gejst- rededommenseksekvering.Landstingenesog
lighed, adel, borgere og bønder. herredstingens domstolsfunktion fortsatte i
Den stigende dokumentation og speciali- senmiddelalderen, men nu forvaltet af konge-
sering forudsatte undervisning. Der var ingen lige embedsmænd i stedet for den oprindelige
skole for alle i middelalderen. Den basale un- lokale styring. De kongelige fogeder blev til
dervisningsform var mesterlæren i mere eller lensmænd, og ved retterne kom der landsdom-
mindre formaliseret udgave. Boglig lærdom mere og herredsfogeder. Man begyndte på en
havde siden 1000-tallet været kirkens og klo- egentlig bevisførelse i vor forstand, hvor sa-
strenes område. Ribebispen overdrog således gerne ved landstinget blev varetaget af et
i 1145 en eksisterende skole til domkapitlet. nævn udmeldt af tinget under forsæde af en
Disse kapitelskoler blev senere til katedral- landsdommer. Middelalderen igennem dømte
skoler. Her uddannede man først og fremmest tingmændene altid sammen med herredsfoge-
de vordende præster i latin og teologi. De unge den i herredsretten.
adelssønner fra Knardrup, som allerede i be- På grund af usikkerheden udviklede kon-
gyndelsen af middelalderen blev sendt til Pa- gens rolle som ankeinstans sig sidst i 1200-
ris, har sandsynligvis fået en første undervis- tallet til et kongeligt retterting, præsideret af
ning her. Det var ifølge Arnold af Lübeck ikke embedsmænd med kongeligt segl. Adelen har
nødvendigvis hensigten, at de skulle gå kirke- antageligt følt, at Valdemar Atterdag og Mar-

252