Page 255 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 96 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

reagerede mod risikoen herved, da mulighe-
den for at stramme tøjlerne forelå. Landets
bøndergods blev nu i stigende grad koncentre-
ret på de relativt få velhavende højadelige,
som havde klaret sig styrket gennem godsejer-
krisen efter den Sorte Død. Dette resulterede i
store godsophobninger, navnlig på Sjælland
og i Skåne, hvor man ved mageskifter be-
gyndte at samle til arronderede storgodser.
Denne proces muliggjorde – i modsætning til
adelens hidtidige strøgodsmodel – at man
kunne øge pligten til hoveriarbejde, som nu
blev en større andel af betalingen for fæstet. Et
eksempel på de store godsophobninger er
rigshovmesteren Poul Laxmands 900 bønder-
gårde, mest skånske. De blev dog inddraget af
kongen i 1502 baseret på en anklage mod Lax-
mand for landsforræderi. Inden da var han dog
blevet myrdet af to adelsmænd. Man skal i den
sammenhæng være opmærksom på, at mange
Figur 80. Christian II –Træsnit af Lucas Cranach d. ældre
adelsmænd ikke mere var store jordbesiddere.
fra flugtåret 1523 Wikipedia.
Hen mod middelalderens slutning kunne en
stor gruppe adelige snarere karakteriseres nerelle værneret, gav godsejeren ret til at på-
som en fogedadel, der bl.a. bestyrede len og tale og forfølge en forbrydelse og til at ekse-
høje embeder for kongen og kirken. kvere domstolenes straffe. Man møder nu
Christian II kunne ikke undgå at komme på – som kontrast til Christian II’s udtalelse om
kant med højadelen, som havde en afgørende vornedskabet – følgende bemærkning i Frede-
magt via Rigsrådet. I 1520 tillod han en brutal riks håndfæstning: »ere bønder og trælle enty-
henrettelse af store dele af den svenske adel i dige ord«. Højadelen havde sejret over konge,
Det Stockholmske Blodbad. Denne udåd blev borgere og bønder.
indledning til et opgør fra de jyske rigsråders
side, som endte med, at Christian flygtede fra
3.2.5.2 Bispernes lensmænd i Farum
landet i 1523. I stedet valgte man hans farbror,
og Jonstrup
Frederik I, som hidtil havde levet fredeligt som
sønderjysk hertug. Samtidig tog Gustav Vasa Den første Farum-boer, vi møder i historien, er
magten i Sverige og satte en endelig stopper Geradus Jacobi (Gerhard Jakobsen) af Farum,
for unionen med de forhadte danskere. som bevidnede et brev i 1376 – men det er
I sin håndfæstning måtte Frederik I i alle også alt, hvad vi ved om ham. I 1388 skødede
vigtige henseender underkaste sig Rigsrådet Karina Olufsdatter af Farum sit gods i Bag-
og højadelen, hvor adelsbegrebet for første sværd til bispen. Begge havde antageligt til-
gang fastslås. Alle godsejere fik ret til »sage- knytning til lensmændene på Farumgård. Først
fald« af deres undergivne, dvs. inkassation af i 1457 145 hører vi om en egentlig indehaver af
bøder og forbrudt gods. Denne ret til at inddri- Roskildebispens len, nemlig Jens Tetzsøn af
ve/oppebære bøder, kombineret med den ge- Rosengaard-slægten,somknyttedestilFarum-

255