Page 256 - FuresøHistorien, bind 1
P. 256

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 97 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03











































                        Figur 81. På Stevns opførte Roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1396 det korsformede Gjorslev, som skulle vise
                        sig mere uindtageligt end bispens Hjortholm-borg. Ved ægteskabet med bisp Lave Urnes søster avancerede Tetz
                        Rosengaard fra Farumgård til Gjorslev, mens sønnen overtog Farumgård som bolig. Foto: TRB.



                        gård i næsten et århundrede. Den stammede  da måtte hans enke kun gifte sig med bispens
                        fra Rosengarten på Rügen, men havde nu slået  vilje, nåde og samtykke, og når begge vare
                        sig ned på Midtsjælland. Jens havde Farum-  døde, da måtte arvingerne beholde godset til
                        gård i len til 1485, mens hans bror var ærke-  næstkommende påske.« 146
                        degn ved Roskilde Domkirke. Senere dukkede  Aftalen holdt dog kun til 1532, hvor Jørgen
                        sønnen Tetz op som lensmand på Farumgård.  på en herredag i København blev dræbt af bro-
                        Det var i hans tid, man opgjorde de rige bøn-  deren Jens Tetzsøn, som var kannik i Roskilde.
                        ders formue, men han boede øjensynligt ikke  Drabet synes at have været uforsætligt, for
                        selv på gården. Han blev senere gift med Ros-  Jens optrådte senere bl.a. som vidne på kon-
                        kildebispen Lave Urnes søster, Alhed, og fik i  gens breve. Det blev ikke Jørgens enke, men
                        stedet bispens større Gjorslev Len.   bror Jens og moderen Alhed Urne, der fik livs-
                           I stedet fik deres søn, Jørgen, som havde  brev på Farumgård. Hun døde i 1544 og han
                        været »fodermarsk« hos morbror, ved en aftale  afgav i 1551 lenet, som i mellemtiden var ble-
                        i 1527 »i forlening Farums Hovedgård og Bye,  vet kongeligt. Jens havde samtidig Hagerup-
                        Bregnerød, Staffnsholt og Bistrup Byer, 2  gård vest for Jørlunde som præbende – altså
                        gårde i Bolstrup, en øde mark, som kaldtes Ha-  kannike-aflønning. Den var i 1492 skænket til
                        gendrups Slætter [vest for Farum Lillevang] og  kirken af fasteren Tale og hendes mand, væb-
                        bispetienden af Ganløse og Farum Sogne...  neren Jep Mikkelsøn. Endnu en gang forblev
                        Han skulle selv bebo Farumgård. Døde Jørgen,  styret af kirkegaverne i familien.

                        256
   251   252   253   254   255   256   257   258   259   260   261