Page 259 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 100 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

halvbroderen, Oluf Daa, på Roskildebispens
Hjortholm 148 , hvorunder Værløse-godset
hørte. Allerede den gang foregik det øjensyn-
ligt som tilfældet var under den senere bisp
Urne.
Måske havde Niels Skave forudset den ka-
tolske kirkes sammenbrud, da han i sit gave-
brev til alteret gav jurispatronsretten til brode-
rens efterkommere i to led, inden den overgik
til bispen. I alt fald blev det ikke kirken, som
solgte de tre Værløse-gårde til kronen, men
broderensbarnebarn,landsdommerenogHer-
lufsholm-forstanderen Herluf Skave! Øjensyn-
ligt har han benyttet jurispatronsretten til at fi-
ske gaven tilbage til familien igen – måske in-
den de katolske altre blev nedlagt.
Næste sælger var den fynske rigsråd, Eiler
Rønnow, som ejede en enkelt gård – og her rin-
ger klokkerne straks igen, når man ser navnet.
Han var bror til Lave Urnes efterfølger, Roskil-
debispen Joachim Rønnow, der endte sit liv i Figur 84. Chr. IV’s kansler og historiker, Arild Huitfeldt,
der som ung kom i klemme på grund af faderens dispo-
fængsel på Dragsholm efter at have været de
sitioner. Wikipedia.
katolske bispers ordførende i reformations-
processen. til at tilbagelevere nogle gårde fra Roskilde-
Mens den katolske kirke i Danmark var ved kirkens gods, som deres far i sin tid uretmæs-
at bryde sammen, har søskende til tre af de sigt havde beslaglagt 149 . De forsvarede sig
sidste fire katolske Roskildebisper antagelig med, at de var arvinger til Anders Jernskæg,
besiddet gods eller len i Furesø-sognene, selv bror til Roskildebispen Jens Pedersen Jern-
om de ingen tilknytning havde til området. Det skæg, der havde lagt gods til St. Laurentius al-
kan ikke være en tilfældighed – og noget lig- ter 150 . Her skyldtes uregelmæssighederne an-
nende gælder for landsbyens sidste 4 adels- giveligt en bispeforbindelse, men om lignende
ejede gårde. også gjaldt de fire Kirke Værløse-ejendomme
Roskildebispen synes dog ikke at have varikkefremmeisagen.Devarjoalleredeendt
umiddelbar forbindelse med sidstnævnte sag. som krongods otte år før retssagen.
Ifølge skødet i 1562 var de ejet af 3 Huitfeldt- Det kan på dette grundlag ikke bevises, at
brødre (Peder, Claus og Pouel) i en uafklaret alle Kirke Værløses ejendomme i årene før re-
arvesag efter den fjerde bror, rigsråden Chri- formationen havde en tilknytning til Roskilde
stoffer Huitfeldt, som var død to år før. Han var Domkirke, men det ser ikke usandsynligt ud. I
far til Christian IV’s berømte kansler og histo- det hele taget kan man ikke drage generelle
riker,Arild Huitfeldt. En pinlig forbindelse mel- konklusioner på så begrænset et materiale. De
lem Huitfeldt-slægten og Roskilde-godset blev fælles forbindelser til Roskildekirken for alle
afsløret, da Arild og hans bror blev kaldt hjem Kirke Værløses gårdejere synes imidlertid at
fra studier i Tyskland og indstævnet for Herre- bekræfte det indtryk af godspolitikken, som
dagen af Rigsrådet 14/3 1570. De blev tvunget opstod i forbindelse med Lille Værløse – at et

259