Page 262 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 103 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:37:46 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 87. Blandt de borge, som grev Christoffer belejrede var Roskildebispens Hjortholm ved nutidens Frederiksdal.
På den tid var Peder Godske lensmand på borgen. Han forsvarede den tappert, men den 1. juni 1535 måtte han
overgive borgen, da tårnet, vægtergangen og den ene mur var skudt i grus af grevens kanoner. Bisp Joachim Rønnov
forærede som belønning for en tapper indsats borgen og inventariet til Peder Godske, men på det tidspunkt var det
blevet en tom gestus. Til gengæld møder vi senere Peder Godske som kongens mand i området. Foto: IB.

og dæmninger – og endda at udnytte åernes Antageligt var det også bispens folk som så
vandkraft til møller. Landskabsformationernes muligheden for at en udnyttelse af jordens
strategiske fordele og vejnettets forbindelse store råvareforekomster, som nu så småt be-
til Roskilde og Skåne blev antageligt sammen gyndte i Farum Lillevang.
med egnens landbrug, fiskeri og jagt afgø- Vi har ingen grund til at antage, at bønder-
rendefor,atområdetblevdomineretaflandets nes vilkår ved Furesø har været meget ander-
rigeste og mest magtfulde stormandsslægt ledesendforSjællandsøvrigebønderpåfrugt-
– med dele af Furesøområdet i den godsrige bar jord. Landsbyfællesskabet havde udviklet
Suneslægts ejerskab. sig med trevangsbruget og blev mere og mere
Egnens Hvider var dybt involveret i kirke og styret af lovgivning. Alle bønder var efterhån-
klostre og antages at have andel i byggeriet af den blevet fæstere hos store godsbesiddere,
vore gamle middelalderkirker. De valgte i men blev først ved middelalderens slutning
magtspillet mellem konge og kirke at satse på mere eller mindre bundet af vornedskabet.
kirken. Da konge og kirke forligedes i 1300- Normalt har det næppe været fristende for Fu-
tallets store omvæltninger, havde Hviderne resøens bønder at flytte, da forholdene hos
imidlertid for længst mistet deres position. Ef- landets rigeste godsbesiddere – hvad enten
terkommerne havde bevidst eller ubevidst so- det var Sunesønnerne eller Roskildebispen
net deres synder ved, at Hvide-godset i stedet – næppe har været dårligere end andre steder.
var endt i kirkens og klostrenes eje. Furesøeg- »Det er godt at bo under krumstaven«, sagde
nen blev nu domineret af Roskildebispen, som man om bispegodset – selv om indtægterne
havde set de økonomiske muligheder i Mølle- har været fordelt på flere bønder i bispens
åen og dannet sit Hjortholm Len med Jonstrup- landsbyer, har stabiliteten antageligt været
gård og Farumgård til at styre de øvre møller. større. Generelt var begge parter præget af et

262