Page 261 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 102 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:37:46 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

men allerede året efter var de slået ned og de
skuffede bønder lagde derefter afstand til Lu-
ther. Reformationen blev i første række fyrster-
nes opgør med pavemagten.
I Danmark var situationen endnu mere
kompliceret, fordi en række fremtrædende
borgere i København og Malmø fortsat støt-
tede Christian II’s tilbagevenden. I 1526 kom
det til spredte bondeoprør. I stort omfang så
adelen velvilligt til, at Frederik I optrådte vel-
villigt over for Luthers tanker, hvilket bisperne
naturligvis modsatte sig. Utilfredsheden ul-
mede mere og mere, og i 1531 gik Christian II
til angreb med hollandske lejetropper støttet
af borgerne. Det mislykkedes, og han endte i
fangenskab på Sønderborg Slot. Da Frederik
døde i 1533, udbrød kaos. Bisperne i Rigsrå-
det modsatte sig valget af hans lutheranske
søn, hertug Christian, så Rigsrådet endte med
at overtage styret uden at vælge en konge. Til
støtte for Christian II begyndte landsknægtfø-
Figur 86. Christian III malet 1550 af Jacob Binch. Wiki-
reren, grev Christoffer af Oldenburg, nu at ope-
pedia.
rere i Danmark. Blandt mange andre sluttede
den senere så bekendte skipper Clement fra
Ålborg og Malmøs bystyre sig til denne »Gre- København, før han 6/8 1536 kunne holde sit
vens Fejde« mod højadelen. Den fejede hen indtog i den udsultede by og blive valgt som
over landet og resulterede i, at vi stort set ikke Christian III. Få dage efter fængslede han de
har herregårde tilbage i landet fra middelalde- katolske bisper. Med recessen (en omfattende
ren. lov) af 30/10 1536, som blev vedtaget på en
I lokalområdet gik det ud over den gamle stænderrigsdag, indførte han reformationen
bispeborg, Hjortholm, hvorunder hovedparten og inddrog kirkegodset. Selve kampene havde
af Værløse hørte. Den holdt stand mod grev drejet sig om højadelens magt i forhold til bor-
Christoffers belejring i flere måneder, inden gere og bønder og kun i begrænset omfang om
høvedsmanden,PederGodske,måtteovergive kirken, men den verdslige højadels magt og
den sønderskudte borg. Kannikken Jens Tetz- udgave af reformationen var nu en realitet.
søn, som få år forinden havde dræbt sin bror,
synes at have holdt på den rigtige hest, så bi-
3.3 Hovedtræk af udviklingen i
spens Farumgård led ikke nødvendigvis over-
middelalderens Furesø
last i den sammenhæng. Vi har i alt fald ingen
indikationer herpå. Den geografiske beliggenhed og ådalenes for-
Hertug Christian gik nu også i offensiven mationer, som havde styret oldtidens veje og
med Johann Rantzau som hærleder. Sikkert og bebyggelse, fik også betydning for udviklin-
roligt satte de sig på landet – med højadelens gen i middelalderen, selv om man nu havde
støtte. I et helt år belejrede hertug Christian lært at overvinde mange hindringer med broer

261