Page 260 - FuresøHistorien, bind 1
P. 260

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 101 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:37:46 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03











                        vigtigt element i godspolitikken på strøgod-
                        sets tid var at investere i disse landsbyfælles-
                        skaber sammen med partnere, som kunne af-
                        gøre væsentlig uenighed i et andet forum end
                        landsbyens gadestævne.
                           Lens- og ejerforholdene giver samtidig et
                        interessant indblik i, hvordan man kunne rage
                        til sig i den katolske kirkes opløsningsproces,
                        når man havde de rette forbindelser – eller var
                        det tillige en tradition, som stammede tilbage
                        fra de mange Hvide-bisper og deres »familie-
                        fond«?
                           Når bispefamilierne specielt kastede sig
                        over Kirke Værløse, må det hænge sammen
                        med byens opsplitning på forskellige altre og
                        præbender, der ikke påvirkedes af lidt uskyl-  Figur 85. Martin Luther 1483-1546. Malet 1533 af Lucas
                        dig nepotisme og magtmisbrug. Når først råd-  Cranac d. ældre. Wikipedia.
                        denskaben har bredt sig i en institution, skal
                        der skrappe midler til for at udrydde den – og  bredte modstanden sig i Europa. Det blev sam-
                        det var netop, hvad der var ved at ske for den  tidig de store opdagelsesrejsers tid, hvor Co-
                        katolske kirke.                       lombus nåedeAmerika – og snart skulle Galilei
                                                              fastholde, at jordkuglen drejede rundt. Der op-
                                                              stod bogstaveligt talt nye horisonter uden for
                        3.2.5.4 Fejde og reformation          kirkens fastlåste univers.

                        I 13-1400-tallet voksede der som tidligere  I 1517 udsendte Martin Luther sine 95 te-
                        nævnt en renæssance op i Italien, hvor interes-  ser – først og fremmest mod afladshandelen.
                        sen for kunst og videnskab steg med udgangs-  Han blev selv forskrækket over reaktionen,
                        punkt i klassisk dannelse. Egentlig var en re-  hvor han i Worms 1521 blev lyst i band af kir-
                        næssance med interesse for bl.a. klassisk filo-  ken og gjort fredløs af kejseren. Mange af de
                        sofi begyndt allerede i 1100-tallet, men i kirke-  tyske fyrster beskyttede ham dog, og i løbet af
                        ligt regi. Saxos klassiske stil på latin var en  de næste år voksede kritikken af den katolske
                        følge heraf. Nu begyndte man imidlertid at  kirkes hierarki og lære frem mod et egentligt
                        skrive på modersmålet og trænge kirkens latin  brud – godt hjulpet af den nye bogtrykker-
                        i baggrunden. En ny kultur baseret på udbredt  kunst, som kunne udbrede hans tyske over-
                        viden nedbrød langsomt pavevældets autori-  sættelse af Det Ny Testamente fra 1522. Med
                        tet – den valgte pave måtte endda en lang pe-  en reformert kirke i Sachsen i 1526 spredte re-
                        riode flytte til Avignon.             formationen sig som ringe i vandet og stod
                           Den katolske kirkes uheldige udvikling var  ikke til at standse i Nordeuropa.
                        ikke kun et lokalt eller et dansk fænomen. Al-  På samme tid opstod en række bondeoprør
                        leredeførsti1400-talletdukkedederproteste-  i Nordeuropa. Det kirkelige og dets verdslige
                        rende folk op, som den bøhmiske Jan Huss.  opgør understøttede i begyndelsen hinanden,
                        Han blev brændt på kætterbålet i 1415. Tiden  menbondeoprørenehavdesocialbaggrundog
                        til et opgør var endnu ikke moden, men med  havde principielt ingen sammenhæng med re-
                        renæssancens viden og kirkens magtmisbrug  formationen. I Tyskland begyndte de i 1524,

                        260
   255   256   257   258   259   260   261   262   263   264   265