Page 254 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 95 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

der næsten ingen huse i landsbyfællesskabets som et regelsæt til at fæstne forbindelsen mel-
tid. lem et gods og dets fæstebønder. Taget efter
pålydende betød det, at godsets beboere mili-
tært, juridisk og socialt var beskyttet af gods-
3.2.5 Ændret magtbalance og
ejeren. Fra 1459 møder vi også adelige birke-
reformation
ting, omfattende hvert et adeligt gods. Konse-
3.2.5.1 Adelens voksende magt og kvensen var imidlertid, at bønderne skulle
unionens opløsning
blive på deres fødegods og evt. overtage øde-
Da Valdemar Atterdags slægtslinje var ved at gårde, medmindre de købte sig fri. Christian II
uddø, måtte man efter Christoffer af Bayerns befalede da i 1521, »at slig ond, og ukristelig
død vælge en søstersøn til den slesvig-hol- vane, som hidtil haver været i Sjælland,
stenske hertug – nemlig Christian I af den ol- Laaland, Falster og Møn med at sælge og bort-
denborgske slægt. Langt ude var han af dansk give stakkels bønder og christne mennesker
kongeslægt, så familieskabet i Slesvig/Hol- som uskellige kreaturer, skal ej ydermere efter
sten løste for en tid det sønderjyske problem. denne dag ske.« Det fik dog ikke større betyd-
Til gengæld ville svenskerne ikke anerkende ning, da han blev afsat to år senere.
ham. De valgte i stedet deres egen Karl Knut- I 1478 finder vi en retssag ved stiftsdom-
son som konge. Christian I kom efter aftale til stolen i Roskilde, hvor præsten ved St. Magnes
magten i Sverige ved Karls død, men i 1471 be- alter i domkirken krævede fuld landgilde be-
sejrede de svenske rigsråders hær den danske talt af hr. Torkel, som havde fæstet alterets
styrkevedBrunkebjergtætvedStockholm.Det gård i Kirke Værløse. Landgilden havde i en år-
forstærkede den voksende svenske nationa- række været nedsat – måske på grund af fal-
lisme – eller danskerhadet – hvor man bl.a. dende kornpriser – men nu krævede præsten
digtede videre på den gamle beretning om fuld landgilde i henhold til et gavebrev til kir-
»knardruppernes« nederlag ved Kungslena. ken fra år 1400. Egentlig var det en sag for den
De svenske stormænd kan imidlertid takke de- verdslige ret, men Torkel blev trukket for kir-
res indre uenighed for, at de danske konger kens domstol – muligvis fordi der var birkeret.
holdt sig ved magten i Sverige i 50 år endnu. Han fik derfor ikke medhold omkring fæsteaf-
Christian I havde konsolideret kongemag- giften.Hvishanikkebetalte,skullehanforlade
ten i Danmark og Norge, så han kunne efterføl- gården »uden tiltale eller førlov« (fraflytnings-
ges af sønnen Hans og dennes søn Christian. afgift)« 144 .PådettidspunktsynesVærløse-bo-
Christian II gik ved hjælp af borgerlige rådgi- erne altså ikke juridisk bundet af noget vor-
vere og nederlændere i gang med at moderni- nedskab, og det får først praktisk betydning i
sere det danske samfund efter nederlandsk 1600-tallet.
mønster, men Danmark var et kirke- og stor- Vornedskabet, som fungerede frem til bon-
mandsstyret landbrugssamfund – det måtte defrigørelsen i 1700-tallet, synes følgelig in-
gå galt, ligesom tilfældet var med Erik af Pom- troduceret i årtierne omkring år 1500. Det kan
mern. på visse punkter minde om forholdene i forti-
Midt i 1400-tallet var befolkningstallet be- dens tyske og franske feudalsamfund. Det var
gyndt at stige igen. Jord blev derfor en mere åbenbart gået i glemmebogen, at man sydpå
knap faktor end arbejdskraft. Godsejerne havde forladt storgodsmodellen i 1100/1200-
kunne nu i højere grad diktere vilkårene. I øst- tallet på grund af faldende produktivitet. Her-
danske kilder fra 1490’erne refereres derfor til oppe havde man først og fremmest fæsternes
vornedskabet, beslægtet med ordet »værn«, magt efter Den Sorte Død i frisk erindring og

254