Page 253 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 94 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:31:47 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 79. Dette opbyggelige syn mødte først i 1500-tallet præsten i den nærliggende Smørumovre Kirke, når han med
front mod menigheden løftede blikket opad i koret. Menigheden nede i skibet må have fremstået som fromme lam i
denne billedramme, hvor folket boltrer sig omkring den hellige nadver. To mænd deltager i en væddekamp kaldet
»dra granja«. Den enes hustru benytter lejligheden til at rise manden, som slipper en vind i hovedet på en anden, der
rækker tunge ad det hele og tisser i en spand. Manden, der propper sig øverst til venstre, kaldes »grovæderen«. Hen
mod reformationen kredsede kalkmalerierne ofte om sådanne groteske figurer som kontrast til de bibelske motiver.
Bøndernes optræden harmonerer med adfærdsreglerne i håndværkerlaugenes »skråer« fra 1400-tallet om de løs-
slupne fester ved fastelavn og Valborgsmesse.Alle medlemmer skulle således deltage i kædedansen i gaderne, så de
ikke lallede berusede rundt. Kirken var modstander af disse fester, og de respektløse billeder kan vel uanset tolkning
tages som udtryk for et voksende skel mellem kirken og livet udenfor – og for manglende gensidig respekt mellem
stænderne. Foto: TRB.

grethe misbrugte rettertinget til konfiskation styre – uden dog at opnå de tyske fristæders
af modstandernes gods, så i 1400-tallet så selvstændighed.
man i stigende grad rigsråderne deltage i ret- Bortset fra Roskildebispens lensmænd og
tertinget, som til sidst omdøbtes til »Det kon- deres folk samt et par præster tilhørte Furesø-
gelige Retterting og Råd«. sognenes befolkning tidens laveste stand
Fra Herredstinget udskilte man sidst i mid- – den uprivilegerede bondestand. Vi har alle-
delalderen birkeretter, som knyttedes til sam- rede hørt om fæstebondens position over for
lede storgodser – en udvikling som sikkert jordejeren, som jo i Furesø var Roskildebispen
skal ses i sammenhæng med stormændenes for hovedpartens vedkommende. Der var ca.
stigende indflydelse og med vornedskabet på 50 fæstebønder samt nogle få selvejere og
de sjællandske øer. Birkeret på adelsgodser landhåndværkere. Resten af de omkring 750
kendes først efter 1450, men de forekom på indbyggere hen mod middelalderens slutning
kron- og kirkegodserne allerede fra 1300-tal- har været hustruer, karle, piger, aftægtsfolk og
let. børn. De fleste har boet på gårdene og enkelte
Købstæderne fik allerede på et tidligt tids- som daglejere i små landsbyhuse, som har væ-
punkt i 1200-tallet deres egen stadsret og by- ret udskilt fra gårdene. Ude i landskabet var

253