Page 168 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 9 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 4. Tunneldalspasset i vandskellet ved Ryet set fra Ulvekæret. På den anden side ligger Sækken. Vandskels-
vejen gik, hvor man stadig på billedet aner grønne rester af et senere vejspor (rød pil) skråt neden for Ryethøj (gul pil).
Foto: IB.

boplads. Saxo beskrev, hvordan man på hans nere Frederiksborgvej – havde sandsynligvis
tid ofte så plovenes furer i skovene, hvor for- ligesom Lillevangsvej status af herredsvej.
fædrene havde drevet landbrug – antageligt 1200-tallets landskabslove fastslog, at her-
9
diger og agerrygge fra før landsbyernes tid . redsvejene skulle give alle adgang til købstad,
Der lå næppe huse i krydset ved vikingetidens skov og strand, mens sognevejene skulle lede
slutning, men snart skulle en bonde som til kirken.
Bothulf også her skille sig ud fra fællesskabet Mens Vandskelsvejen i oldtiden var en del
i landsbyerne og give sig i kast med en rydning af et lokalt vejnet, havde den nu fået betydning
– Bregnerød. Spekulerede han måske også på som den korteste vej fra det centrale Sjælland
at drive gæsteri og smedje ved vejkrydset? til den mest bekvemme overfart til de danske
Måske var Vandskelsvejen sidst i vikinge- landsdele,SkåneogHalland,oppevedHelsing-
tiden en del det kongelige vejsystem, som i tid- ør. Vor rejsende skulle dog ikke videre gennem
ligdanskogengelsklovgivningblevkaldthær- storskoven – så fra vejkrydset fortsatte rund-
strat / herstrete – altså hærvej. Vejen var åben turen på Furesøegnen sydover mod Fiskebæk.
både for krigere og for almenheden, men kun Ad den vej kom man hurtigt ud over Farums
kongen kunne ændre dens forløb – selv om det østlige markvang. Marknavnet Gammeltoft 10
her som på alle andre lovbefalede veje var sog- (øst for Farum Bytorv) indikerer, at der tidligere
nebønderne, der stod for såvel deres anlæg lå en eller flere gårde i dette område. Sognets
som vedligeholdelse. Antageligt skal Bastrup- anden større landsby, Stavnsholt, var endnu
tårnet ses som en indikation af, at denne funk- ikke opstået længere mod øst ved vejen langs
tion tidligt i middelalderen afløstes af vejen Furesøens nordside. Endelsen »holt« dvs. lille
over Bastrup, da overgangen over den vand- skov, skyldtes de mange småskove her ved
rige nedre Værebro Å nu var blevet lettet ved skovgrænsen.
Værebro af bro og vandmølledæmninger. Den Man passerede over en stor holm, inden
anden vej i vejkrydset ved Bregnerød – den se- vejenkrydsedeMølleåenskorteløbmellemFa-

168