Page 171 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 12 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 6. Nordsjællands sydvestlige
landbrugsslette med tidlig middel-
alders hovedveje og stormands-
gårde (muligvis ikke samtidige). De
kendte stormandsgårde i ådalene
vest for Furesøen er Farumgård,
Bastrup, Langesøhus, Slangerup,
Græse, Hagerup, Jørlunde (kun
sagn og stednavne – muligvis iden-
tisk med Hagerup), Slagslunde,
Veksø, Knardrup, Jonstrup, Smør-
holm (Smørum), Ledøje og Butte
(Sengeløse). Vigtige vadesteder
markeret med sort prik. TRB.

vandvejpåtværsfraØresundtilRoskildeFjord, kontrol« i usikre tider. Den kunne opfattes po-
men åerne har aldrig været så vandrige, at en sitivt som militært eller handelsmæssigt moti-
tværgående sejlads var realistisk i større stil veret eller negativt som krav fra en lokal ban-
med andet end kanoer. Ganske vist kunne man des mulighed for at røve eller opkræve beskyt-
i en presset situation trække et vikingeskib telsespenge eller told. Vi ved det ikke.
frem, men det har næppe motiveret en storsti- Det er især det enestående Bastruptårn,
let befæstning af trækstedet. som leder tanken i retning af beskyttelse. Tår-
Forklaringen er måske den enkle, at en net ligger nær hovedvandskellet for enden af
holm i en sø eller mose i et vanskeligt passa- Mølleåen, hvor veje på den tid har ført via både
belt område indebar en god beskyttelse af en Knardrup og Værebro mod nord. Det er rejst ca.
stormands mere eller mindre befæstede gård- 1130 i marksten og frådsten med op til 6 meter
anlæg. Samtidig var Nordsjællands sydvest- tykke mure. Den i forsvarsmæssig henseende
lige sletteland et område, som var rigt på re- ret uhensigtsmæssige placering tyder på, at
surserogpåsikkerafstandafdekyster,dervar beliggenheden var bestemt af vejen – altså et
mest udsat for overfald. Derfor har disse ste- vagttårn ved vejen. Ifølge Saxo opførtes vagt-
der med kort vejforbindelse til magtcentret i tårne lidt senere (omkring 1150) af kongen,
Roskilde og en placering på vejen til Skåne/ Svend Grathe, til beskyttelsen af overfarten
Halland under alle omstændigheder været at- over Storebælt ved Nyborg og Korsør, mens
traktive for politisk involverede stormænd. tårnet på Sprogø blev opført af Svends fætter,
Når man så læser Adam af Bremens skil- Valdemar den Store. Forskerne har været
14
dring af forholdene i den tidlige middelalders uenige om , hvem der opførte Bastrup-tårnet.
urolige tider og de forbipasserendes sårbar- Det burde være et kongeligt anlæg, men i så
hed ved de få vadesteder, kan man let få asso- fald må det være afhændet inden 1230’erne,
ciationer til en supplerende uorganiseret »vej- hvor Slangerup var eneste krongods på egnen

171