Page 173 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 14 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

erne omkring Hørsholm først gjorde deres ind-
tog i nye rydninger i de store nordøstlige skove
i løbet af tidlig middelalder. I Valdemarstiden
synes de sjællandske godser at have været no-
genlunde samlede – måske fordi man fast-
holdt familiens gamle juridiske fællesskab
(fællig). For denne periodes vedkommende
konstaterer Erik Ulsig således, at de største
godsejere normalt ejede de 4-5 nærmeste
18
landsbyer fuldt ud .
Ulsigs egentlige godsopgørelse var imid-
lertid koncentreret om en af de sidste store
Hvidegodsejerepåegnen,JonJonsenLittle–et
navn vi skal huske, da vi kommer til at følge
ham som en gennemgående person. Omkring
år 1300 synes han at have haft sæde på Hørs-
holm (Hørningsholm), men hans gods lignede
næppe den tidlige middelalders sjællandske
godser og må heller ikke opfattes som et gods-
landbrug i moderne forstand. På hans tid, som Figur 8. Skjalm Hvides våbenskjold i Sorø Kirke. Skjol-
det er ikke er autentisk, men de blå og hvide bjælker
vi kender fra jordebøger og adkomstbreve, be-
kendes fra et segl og menes at være Hvidernes oprinde-
stod stormændenes godser af enkeltgårde
lige mærke. Foto: TRB.
spredt over mange landsbyer (strøgods). Man
forsøgte ganske vist at arrondere godserne
ved mageskifter, men arv til mange børn og kir- (Hvide). Roskilde Bispekrønike kaldte sønne-
ker spredte dem snart igen. sønnenSuneEbbesenoghansbispesønnerfor
19
Albus (Hvide) . Meget tyder derfor på, at
nogle i slægten var meget lyse i hud eller hår.
3.1.4.1 Skjalm Hvide og Selv kaldte de sig dog slet ikke Hviderne. Nav-
slægtsgodset i Jørlunde netdukkedeførstopsomegentligtslægtsnavn
Hvideslægten defineres sædvanligvis som efter slægtens opløsning.
Skjalm Hvides efterkommere – både på Skjalm nævnes første gang i slaget ved
mands- og kvindesiden. En sådan betragtning Niså (Nissan i Halland), hvor norske Harald
fører hurtigt til et uoverskueligt netværk, men i Hårderåde i 1062 vandt over Svend Estridsen.
en magtfuld slægt skal svigersønner nok sørge Senere omkring år 1100 20 blev Skjalm af Saxo
for at udnytte de forbindelser, hvor magten og omtalt som Erik Ejegods betroede jarl (procu-
rigdommen findes – så længe det indebærer rator) på Sjælland. Ifølge Sorø Klosters Gave-
en fordel. Sidst i 1200-tallet ser vi da også bogskullehansfarheddeTokeTrulle,»dersom
kong Erik Menveds advokat – assisteret af Jon den første af sin slægt blev kristen« – antage-
Jonsen Little–ien retssag ved Pavestolen i ligt en slægt fra Midtsjælland. Når slægten op-
Rom mod ærkebisp Jens Grand spille klart på retter en gravkirke og et kloster i Sorø må det
betydningen af Hvidernes vidtstrakte slægts- ses som bekræftelse på, at Hviderne havde et
forbindelser. nært tilknytningsforhold til den midtsjælland-
Skjalm hed hos Saxo Skyalmo Candidus ske egn. Dog arvede Skjalm Hvides børn øjen-

173