Page 170 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 11 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

tolkes i sin oprindelige betydning: »Bosted« persontransport, men sejlads kunne være risi-
og ikke som udtryk for jordinddeling. kobehæftet og hæmmet af sørøveri, som be-
Farum Sogns landsbyer bestod sidst i mid- skrevet af Adam af Bremen. Man skal heller
delalderen af i alt 10^ bol, hvoraf hovedgår- ikke glemme, at Roskilde Fjord i perioder af
den var på 2 bol og de nye landsbyer på i alt 4^ middelalderen var vanskeligt passabel for an-
bol. Hele Farum Sogn kan altså før landsbyer- dre end særligt stedkendte på grund af spær-
nes og torpernes tid have bestået af blot 5-6 ringer. Tidligere havde småbåde kunnet sejle
spredte gårde med tilhørende småhuse, et stykke op ad åerne, men med de nye broer
hvorafdenenemåskevarenstørrehovedgård. og møller i begyndelsen af middelalderen må
Tilsvarende bestod Værløse Sogns lands- det have været slut med denne transport i
byer af 14 bol – dvs. op til 14 enkeltgårde. An- større stil. Tunge objekter er dog utvivlsomt
tageligt var tallet her omkring 11 på grund af blevet trukket på pramme og omladet ved
de senere torp-dannelser. Der er ikke påvist broer og niveauforskelle som ved Esrum.
egentlige hovedgårde i Værløses landsbyer i I området fandtes en påfaldende stor kon-
middelalderen – men muligvis blev tidligere centration af stormandsgårde – hvoraf hoved-
hovedgårde afløst af de nye storgårde, Jon- parten lå på holme 13 i ådalenes søer. Egentlige
strup, Kollekolle og Borup. Det spørgsmål ven- stenborge udover de kongelige var ualminde-
der vi senere tilbage til. ligt i tidlig middelalder – de bredte sig først
Boltallene kan også give os en fornem- omkring år 1300. Det er imidlertid ikke ensbe-
melse af indbyggertallets størrelsesorden ved tydende med, at holmene ikke var befæstede.
en forholdsmæssig beregning på grundlag af Adam beskrev Danmarks byer som liggende
landets samlede boltal, sådan som det blev bag»bolværkoggrav«,såogsåstormandsgår-
konstrueret af de forskere, som studerede dene på holmene har antageligt haft broer og
12
Kong Valdemars Jordebog . De to sogne har i træpalisader.
så fald haft ca. 800 indbyggere omkring år Placeringen som en kæde af befæstede
1300 – med en usikkerhed som gør, at tallet gårde ved søerne fra Hjortholm og vestpå nær
både kan have været 400 eller 1600. Sogne- broer og vadesteder kan synes for ensartet til
præsternes såkaldte mandtalslister fra 1645 at være en tilfældighed. Der har gennem tiden
pegeridenforbindelseinedadgåenderetning. været flere teorier – især om kæden ved Møl-
Antallet var formodentligt fordoblet siden vi- leåens tunneldalsforløb. Nogle har set den
kingetiden som i resten af landet. som en forsvarskæde, da området bl.a. havde
strategisk betydning for Roskilde. Det ville
imidlertid være en usædvanlig taktik med en
3.1.3 Slettelandets stormandsgårde privat organiseret forsvarskæde – og en fjende

Passagen af egnens markante øst/vestgående kunne jo bare gå uden om borgene i kæden.
ådale var et problem, som ikke kun gjorde sig Andre har set det som en beskyttelse af en
gældende på Furesø-sognenes to gennemgå-
BOKS 1 Vigtigste vadesteder
ende veje, »Vandskelsvejen« og »Frederiks-
borgvej«.Ådalenes naturlige barrierer koncen- I Mølleåens nordlige tunneldalssystem: Fiske-
trerede færdslen på nogle få anvendelige over- bæk, Sortemosen, Hestetang, Bastrup, Frynebro
(ved Krogenlund / Langesø), Jørlunde og Græse.
gange, hvor man sen vikingetid og tidlig mid-
I Søndersø/Værebro-dalene: Harevad, Gam-
delalder opførte broer og mølledæmninger.
melvad, Knardrup, Snydebro (ved Sørup), Veksø
Vandvejene var naturligvis langt de vigtig- og Værebro.
ste transportveje for varetransport og længere
170