Page 165 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 6 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 1. De første anvendelige kort dukkede
op i 1760’erne. Vi kan benytte Videnskaber-
nes Selskabs kort (trykt i 1771) til at danne
os et groft billede af byernes beliggenhed
og vangenes udbredelse efter tidlig middel-
alders ekspansion. Kortet har især forteg-
nede proportioner omkring Hestetang og
Søndersø. Vangene var ikke fuldt udnyttede,
da en større del af arealet henlå som moser,
enge og græsmark. Kortet skelner ikke mel-
lem skov og overdrev. På kortet er kapitlets
rute indtegnet med rødt. Oldtidens Vand-
skelsvej, som er den venstre gren af ruten,
blev oversvømmet sidst i 1300-tallet ved
Sortemosen. Furesø Arkiver.

dig anes spor efter de huse, som havde ligget dedrageneopmodskoven–antageligtslægts-
på højdedraget ved Jungshøj og Gershøj (nord- gårde fra fortidens dominerende høvdin-
øst for Novo-komplekset). Herfra var der vid geslægt. Nu lå de stråtækte gårde med deres
udsigt over den øvre Værebro Ådal med brede lave lerklinede vægge samlet i Kirke Værløse
eng- og moseområder, som strakte sig fra Søn- (Witherløsemagle) ved en lille trækirke på kan-
dersø i øst til Knardrup i vest. Se figur 2. Stor- ten af Bundså-dalen. Hver gård havde sine
mandsgården ved Knardrup, som skulle domi- bygninger samlet i en indhegning sammen
nere hele dalen i de næste århundreder, var med et lille markareal, som hørte til gården
endnu ikke opført. I baggrunden så man skrå- (toften). Tofterne lå ofte som her placeret om-
ningerne i Værløse. Øverst lå forløberne for kring en grøn samlingsplads – forten.
storskoven, som stort set dækkede resten af Det gamle vejspor gik øst om byen direkte
Nordsjælland frem til Øresunds- og Nordky- op mod de store gravhøje på højdedraget ved
stens mindre bygder. skovbrynet. Det var, som om bønderne søgte
Vejen – eller rettere sagt de opkørte hjul- sammen i trygheden i de nye landsbyer ned
spor – førte ned over Gammelvad, hvor man nu mod vandløbene – kun en enkelt gård holdt
havde opført en træbro af store egeplanker.Ad endnustandoppevedgravhøjene.Måskefryg-
den kom man over på en tør flade midt i eng- tede de trafikken på Vandskelsvejen mellem
områderne, hvor der lå et par gårde – kaldet Roskilde og Hillerød med dens forbipasse-
Breedinge. Den ellers forholdsvis lige hoved- rende bander. Ude mod øst lå en mindre sam-
vej slog en bue over mod Søndersø for dem, ling af bygdens gårde, som havde fået navnet
som foretrak en tør vej frem for genvejen over Witherløselille (Lille Værløse). Vi skal senere
mosen og engene. Ad begge veje ville man nå besøgedisselandsbyer,nårviharsamletmere
frem til Lånshøj på ådalens nordside. materiale om den helhed, de indgik i.
Nord for ådalen havde den centrale del af Den tidligst kendte navneform af Værløse,
Værløse-bygdens gårde ligget fordelt på høj- Witherløsæ, er dannet af ordene »with« = skov

165