Page 163 - FuresøHistorien, bind 1
P. 163
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 4 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03
tusindeskiftet en fordobling af indbyggertallet kens succes i Norden gennem århundreder
til en størrelsesorden af 550-825.000 omkring som modvægt mod de engelske præster. Da
1
år1300. Detgavmangemundeatmætte,men vor egen historieskrivning først dukkede op
danskerne var blevet en del af et europæisk 100 år senere, bør vi dog under behørig hen-
fællesskab, som man nu i højere grad havde syntagen til hans formål og anden viden se lidt
2
vilje til at lære af. Man kan ofte undre sig over, nærmere på hans kvittering for gæstfriheden :
hvor længe de teknologiske fremskridt var om »Sjælland er berømt for sine indbyggeres tap-
at nå fra Romerriget til Norden i jernalderen. perhed og sine rige afgrøder... Den største by
Den internationale kirkes praktiske folk og de her er Roskilde, danernes kongesæde... Sjæl-
sønner, stormændene sendte sydpå for at stu- land er overordentlig rig på guld, som samles
dere, var åbenbart noget af det, der skulle til sammen på sørøvertogter. Disse sørøvere kal-
for at sætte gang i udviklingen. der de selv vikinger... De betaler skat til daner-
Med Knuds og hans sønners død brød det kongen for at få lov til at plyndre de barbarer,
store danske imperium sammen. Dansk kon- som bor i hobetal rundt om dette hav. Derfor
gemagt endte for en tid i et tomrum, mens kej- hænder det også, at de misbruger den tilla-
seren igen truede med overhøjhed sydfra. Om delse, de har fået, over for deres egne lands-
det skyldtes klogskab eller andres fejl, så mænd. Så troløse og ubarmhjertige er de over
fandt dansk kongemagt dog sin selvstændige for hinanden, at så snart én har taget sin næste
plads. Knuds søstersøn, Svend Estridsen, til fange, sælger han ham til en frænde eller en
havde tabt de fleste slag mod den norske Ha- anden barbar – som slave!«.
rald Hårderåde i kampen om magten.Alligevel Senere skrev også Saxo om danernes be-
blev det til syvende og sidst Svend, der stod drifter – om end med et helt andet formål. Han
med kongemagten i Danmark, da Harald faldt i antages almindeligvis at ville fastslå med en
England i 1066 – middelalderens officielle be- manipuleret slægtsliste, at Valdemar den
gyndelse. Svend fastholdt Roskilde som sit Stores slægt havde haft adkomst til den dan-
centrum – selv om vi ikke skal lægge for meget ske trone længe før det romerske kejserrige
i det. Datidens konger bør betragtes som om- opstod. Mere realistisk forekommer hans be-
rejsende personer. kræftelse af Sjællands usædvanlige rigdom på
Den mest synlige ændring i landet var kir- fornødenheder, hvor han udbrød: »Denne ø er
3
kerne, der skød op over alt i landsbyerne. Den smukkere end nogen anden del af riget« . Hos
engelske kirkelige dominans under Knud Adam læser man tillige: »Man kan rejse tværs
havde været en torn i øjet på ærkebispen i igennem på en dag og en nat... Den korteste
Hamburg-Bremen, som anså sig selv for Nor- rute til Skåne går til Helsingborg... Skåne har
dens kirkelige overhoved – ganske som kejse- dobbelt så mange kirker som Sjælland, nemlig
ren ønskede at være det på det verdslige ge- 300.«OmdetvarderforAdamsenereisintekst
bet. Derfor fik Svend omkring 1070 besøg af fandt Skåne smukkest, melder historien intet
ærkebispens kannik, Adam af Bremen, som om – naturskønhed ofrede de to kirkelige hi-
skulle nedskrive den nordiske historie – så storikere ikke megen plads på.
den passede til ærkebispens politik.Adam ba- Adams 150 sjællandske kirker dækkede
serede en stor del af sin nordiske historie på kunenmindredelafdesjællandskelandsbyer,
Ansgars og Svends oplysninger, menAdam var som i dag har over 400 sogne, når der bortses
ikke i alle henseender en pålidelig kilde, da fra de københavnske. Den tids kirker var nor-
hans værk var gennemsyret af hans politiske malt af træ – ofte bygget i forbindelse med
formål – at fastslå Ansgars og Hamburg-kir- stormandsgårde. De første kirker af sten i
163