Page 162 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 3 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

3 Kilder og problemstillinger

I middelalderen skifter vort hovedgrundlag fra tioner. Furesøs middelalderhistorie blev præ-
arkæologi til nedskrevne historiske kilder. Før get af, at nogle af landets mest magtfulde ejer-
slutningen af 1100-tallet er kun ganske få af de kredse afløste hinanden på grund af den gode
skriftlige kilder danske, men også senere i forbindelse til København, Roskilde, Skåne og
middelalderen er kilderne sporadiske og upå- de store markeder. Vikingetidens relativt frie
lidelige – en usikkerhed, som vil præge hele bønder blev derfor mødt med en ganske stærk
denne del af bogen, da periodens arkæologi overstruktur. Den styrede næppe deres daglig-
samtidig påvirkedes af, at byerne nu blev lig- dag, men den må have skabt en relativt frem-
gende på samme sted, så middelalderens spor skridtsorienteret og stabil ramme omkring
er tildækket af den senere bebyggelse. dem. Der er således ikke tale om danske gen-
Desværre er lokalhistorien næsten overalt nemsnitssogne, men til gengæld vil afvigel-
i landet præget af, at dels var nedskrivningen serne fra det sædvanlige måske kunne kaste
af historien forbeholdt kirken og landets le- lidt mere lys over nogle uafklarede forhold i
dende slægter, og dels blev disse kilder frag- dansk landbrugshistorie.
mentariskoverleveret.Livetpålandetimiddel- Der er ikke mange synlige middelalderspor
alderen må derfor i vidt omfang rekonstrueres tilbage udover to kirker og et begrænset antal
på basis af arkæologi på landsplansniveau, museumsgenstande, men den høje grad af na-
hvilket ofte kan gøre det lokalhistoriske islæt turbeskyttelse i området gør det alligevel mu-
lidt illusorisk – det reduceres let til spredte to- ligt at fornemme sporene af den skildrede hi-
pografiske oplysninger. De første historiske storie i landskabet, når man ved, hvad man
kilderommenigmandstilværelseiFuresø-sog- skal se efter. Der vil derfor også blive lagt en
nene dukkede ikke op før sidst i middelalde- del vægt på beskrivelsen af topografien.
ren. Furesøegnens naturresurser, terrænfor-
hold og geografiske placering vakte imidlertid
3.1 Stormandsgodsets tid
tidligt interesse hos Hviderne, som var tidens
bedst dokumenterede stormandsslægt, og si- 3.1.1 Det nye kristne samfund
den hos bispen og kongen – som området Kristendommens indførelse i Danmark, etab-
havde haft den rige Værløse-høvdings bevå- leringen af det Tysk-Romerske kejserrige lige
genhed i romersk jernalder. Der er derfor i nær- syd for grænsen og normannernes magtover-
værende kapitel valgt en utraditionel ind- tagelse i England satte en stopper for de dan-
gangsvinkel, idet Hvideslægtens historie be- ske vikingers hærgen. Med tiden kom den
nyttes til at belyse sammenhængen mellem kristne lære til at gennemsyre danskernes mo-
landshistorien og udviklingen i Furesø-sog- ral og dagligdag. Nogle fandt naturligvis deres
nene. Når man ser lidt ud over sognegræn- syndige smutveje, men mørk blev middelalde-
serne, bliver det sammen med roskildebi- ren ikke.Tværtimod kom en epoke, hvor kimen
spens relativt udførlige godsoplysninger i blev lagt til det samfund, vi har i dag.
storetrækmuligtatrekonstruere,hvordanden Sidst i vikingetiden var klimaet varmt, og
lokale landsbystruktur opstod i sen vikingetid samtidig begyndte en kraftig befolkningsstig-
og middelalder – om end med mange reserva- ning i Nordeuropa. I Danmark skete der fra år-

162