Page 157 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 108 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 15:13:56 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

Landet

Middelalderens folk

Af Erik Helmer Pedersen

Som skildret tidligere, måtte vor viden om for- dende. De sjællandske godser og kirkelige
historien så at sige graves op af jorden. Nu ta- godssamlinger styres mest af bryder, dvs. fo-
ger vi hul på den historiske tid, hvor der lidt geder, og arbejdskraften leveres af jordløse
efter lidt skulle være skriftlig dokumentation husmænd, kaldt gårdsæder. Som nabo kunne
til rådighed.Alligevel er vi i høj grad tvunget til en brydegård have landboer på større bonde-
at rekonstruere væsentlige kapitler af den tid- gårde. De jyske godser dyrkedes af landbosæ-
lige middelalderhistorie ud fra senmiddelal- der, en slags fæstebønder.
derlige kilder, sådan som det først gjordes af Hen imod år 1300 tog en ny udvikling fart,
Kr. Erslev, grundlæggeren af vor kildekritiske forårsaget af en række krisefaktorer som la-
historie. Det står dog fast, at befolkningen i vere produktpriser, mangel på arbejdskraft,
land og by voksede kraftigt ca.1000-1250, og delvis grundet indvandring til byerne og død-
at den tids jorddyrkere, bønderne, uden be- bringende pestepidemier. Godsejerne opdelte
svær kunne brødføde den, ja skabe et over- da deres bøndergårde i mindre brug og fik de-
skud til samhandel og dermed videreføre vi- res største indkomst fra bøndernes jordafgif-
kingetidens indre ekspansion. Førhen valgte ter,landgilden,selvomdengikstærktned.Her
mange landsbyer at flytte rundt efter de for- overlevede kun de største godsejere, den se-
håndenværende resurser, nu boede man fast nere højadel samt bispernes og klostrenes
ét sted, jordhungeren skabte hen ved 4.000 enorme jordegodser, testamenteret hertil af
nye bebyggelser, tofter, uden for landsbyernes frelsesøgende godsejere. Godsernes faste be-
domæne. Der blev næsten mangel på sted- stand af bønder blev nu fæstebønder, da de i
navne nu, hvor de ældre bebyggelser havde stort tal derved undgik at betale skat til kon-
opbrugt fortidens høvdingenavne. Intet blev gen. Det lykkedes dog magtfulde regenter som
dog nedskrevet herom, bondebebyggelsernes Valdemar Atterdag og hans datter Margrethe I
ældste historie er fortsat arkæologernes sag. at hæmme denne udvikling, men fra og med
Hvorledes så datidens ejendomsstruktur Erik Plovpennings tid dominerede højadelen
ud, hvem ejede resp. dyrkede jorden? Som en gennem rigsrådet. Frem til 1660 var det ade-
dansk historiker har formuleret det, kan denne len, der dominerede, men kongen, der rege-
udvikling ikke dokumenteres, men dog forkla- rede.
res på flg. vis: Bønderne selv ejede næppe Næsten parallelt med bondebrugets frem-
halvdelen af jorden, resten tilhørte en gruppe komst udviklede de første bydannelser sig til
godsejere, som bønderne mod betaling fik lov regulære købstæder, direkte underlagt kon-
at dyrke for egen regning. Her går Sjælland i gen og derfor ham skatskyldig. Han garante-
spidsen med arronderede storgårde; i resten rede til gengæld deres fred og sikkerhed, og
af landet er bondeselvejet nok så fremtræ- efterhåndenfikdetildeltprivilegier,nedfældet

157