Page 158 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 109 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 15:13:56 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

i deres stadsretter. Helst ville de have monopol Magtfulde konger som Valdemar den Store
på lokal handel og håndværk, i hvert fald inden og Valdemar Sejr sikrede i 1100-og 1200-tallet
for et særligt læbælte. Kontakten med et ydre en økonomisk fremvækst af førsterang samti-
marked gik som oftest via nordtyske byer, Han- digmed,atdemedetvistheldsøgteatfremme
sestæderne, der gæstede området og reelt be- Danmarks interesser i det omstridte Østersø-
herskede Østersøhandelen og op gennem område. Indre stridigheder, centreret om ret-
Sundet. Det var en torn i øjet på skiftende dan- ten til at udskrive skatter, bragte Valdemar
ske konger, og Erik af Pommern søgte gennem Sejrs efterfølgere i vanry, hvis de ikke ligefrem
en handelsforordning 1422 at fratage adel og blev myrdet. Tyske interesser fiskede her i rørt
bønder ret til at deltage i denne mellemhandel. vande, ja det meste af riget blev pantsat til den
Desuden gjorde han København til hovedstad, side, indtil Valdemar Atterdag og Margrethe I
byggede det senere Kronborg og opkrævede som allerede nævnt fik kongemagten genop-
derfra sundtold siden 1429. Med torvehande- bygget og med Kalmarunionen 1397 inddrog
len som centrum lykkedes det købstæderne at hele Norden som et midlertidigt domæne.
drage det meste af handelen ind til byerne, Trods ubestridelige kvalifikationer satte
men godsejerne og ikke så få bønder fra syd- MargrethesfostersønErikafPommernimidler-
vendte områder opgav først senere at handle tid en god part af de opnåede fordele over styr,
for sig selv. Gennem byens råd opnåede dan- og hans efterfølgere måtte i stigende grad dele
ske købstæder en vis uafhængighed af konge- magt og indflydelse med rigsrådet, højadelens
magten, om end denne fortsat udpegede kgl. særlige forum. Adelen var fritaget for skatter,
byfogeder og havde medbestemmelse ved havde eneret til at købe jord og fik efterhånden
valg af borgmester. Siden 1472 holdt købstæ- som lensmænd (amtmænd) gode avance-
derne med mellemrum kollektive bymøder, mentsmuligheder inden for statsstyrelsen.
hvor de drøftede fælles problemer. Gennem hele middelalderen havde konge-
Regentens status og handlemuligheder magten bestræbt sig på at opbygge en treled-
som rejsende kongedømme var gennem hele det administration, begyndende med sogne,
middelalderen til debat. I et gavebrev fra 1085 der samledes i herreder og atter igen i len med
fastholdt Knud den Hellige flere indtægtsgi- en kgl. borg som centrum. Det var dog først un-
vende bøde og – fredkøbsformer, og han ville der Erik af Pommern, at kongens stab, hirden,
fortsat kalde fok til krigstjeneste, leding samt udviklede sig til en slags centraladministra-
påkalde transporttjeneste for sig og sit store tion under ledelse af en hofmester, kongens
følge, redskud kaldet. Desuden så kongemag- kansler og et dertil svarende embedsapparat.
ten stor fordel i at samarbejde tæt med den ci- Hans efterfølgere måtte dog i voksende om-
vilisatoriske og fredsstiftende samfundsmagt, fang underskive en håndfæstning ved deres
kirken, der nu fik bygget gudshuse i de fleste valg, og den cementerede rigsrådets magtstil-
sogne. Ved at samarbejde med kirkens over- ling. Christian II søgte at bryde dette magtmo-
hoved, paven i Rom, kunne de danske konger nopol, først og fremmest ved at udvide køb-
opbygge et slags værn mod den tysk-romerske stædernes og dermed borgernes råderum,
kejser og andre fyrster. I 1103 blev Lund i men blev da fordrevet af et adeligt oprør. Hans
Skåne for næsen af Hamburg-Bremenbispen efterfølger Frederik I måtte naturligvis føre en
gjort til ærkesæde for hele Norden, og trods adelsvenlig politik, og dermed var scenen sat
stridigheder 1254-1319 fandt kongemagt og for en større borgerkrig, Grevens Fejde.
ærkebisp fælles interesse i et konstruktivt Som det kom til udtryk i Kalmarunionen, et
samarbejde. i længden mislykket dansk forsøg på at styre

158