Page 167 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 8 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 3. Værløsetegneren Ib Friis’ opfattelse af det tidlige middelaldersamfund i Kirke Værløse. Den historiske kor-
rekthed – herunder vogn, plov og forspand – kan naturligvis diskuteres, men de populære tegninger hjælper med til
at fremkalde billedet af en svunden tid. Værløse Kommune 1981.

Tryg har man næppe følt sig, når man pas- gang« og »(r)um« = »hjem/sted« – altså »ste-
serede disse overgange. Her var ingen flugt- det ved vejen«. Efter de gængse teorier om
7
mulighed, hvis man blev angrebet, som Adam dannelsen af marknavne skulle den lokale
beskrev. Måske har det hjulpet at se Farums stormands hovedgård tidligere have ligget på
8
stormandsgård dukke op på et næs ved søens det markstykke, som nu hed Hovgårdstoften .
nordbred–hvismanvarpåstormandensparti. Denne gamle toft lå i trekanten mellem Vand-
Oldtidens vej, som i dag hedder Kong Vol- skelsvejen (Ganløsevej), Hestetangsvej og Lil-
mers Vej, fulgte en mindre stejl passage op ad levangsvej, hvor der nu er villakvarter.
dalens nordside. Mod øst kunne man se den Den gang som nu førte Lillevangsvej mod
nye Farum landsby på en lav bakke over stor- Lynge, som var Farums herredsby (sæde for
mandsgården, men marknavnet Skovby Ås rø- herredets tingsted). Her lå tinget, indtil tin-
bede, at man tidligere ville have mødt den før- gene for Lynge, Strø og Jørlunde herreder blev
ste af Farums gamle gårde lige øst for vejen samlet i købstaden Slangerup. Vejen gik tværs
øverst på den sandede dalskråning. gennem et stort gravfelt, som man nødigt nær-
Vejen fortsatte op ad en tør, svagt skrå- mede sig ved nattetide. Snart skulle bonden
nende flade med frugtbar sandet lerjord mod Bothulf dog fristes til anlægge en lille torp (ud-
Korsbjerg. På denne flade synes Farum at have flytterlandsby) mellem gravfeltet og moserne
ligget tidligere som nogle spredte gårde, der mod nord – Bothelstorp.
flyttede rundt langs vejen – heraf navnet »Fa- Vandskelsvejen fortsatte imidlertid mod
rum«, der ligesom »Værløse« var dannet i sen nordøst til et vejkryds i storskoven, hvor grav-
jernalder eller vikingetid af »far« = »vej/over- høje røbede, at der tidligere havde ligget en

167