Page 164 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 5 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

landsbyerne blev rejst af stormænd fra om- kring bøndergårdene som ejere – og Furesøeg-
kring år 1100, hvorimod de nuværende kirker i nen var et af de steder, hvor en sådan magtfuld
Farum og Kirke Værløse synes at være resultat slægt dukkede op.
af denne bølge fra de følgende årtier. Antage- Vi begynder derfor gennemgangen med at
ligt er de bygget i etaper i forbindelse med al- se på disse stormænd og deres rolle, men først
lerede eksisterende trækirker – i alt fald i Kirke skal vi en tur rundt på Furesøegnen, som den
Værløse. kan have set ud på Adam af Bremens tid.
Som nævnt varAdam ikke et 100 %‘s sand-
hedsvidne og ikke altid opdateret, men når det
3.1.2 Furesøs landskab og
gælder samfundets brutalitet, beskrev han vel
bebyggelse i tidlig middelalder
ret beset blot ovenfor, hvad Saxo senere beret-
tede set gennem sine danske briller. Borger- En rejsende fra Roskilde – det kunne her ved
krig og kamp om magten var regelmæssige middelalderens begyndelse være Adam selv
foreteelserfremtil1157.Bådeslaverietogtog- – ville komme ridende ad vejen langs vand-
terne i Østersøen fortsatte frem til begyndel- skellet, hvis han skulle besøge Furesøegnen.
sen af 1200-tallet – ærkebisperne kaldte dem Vejen førte tværs over Nordsjællands sydvest-
bare korstog. Adams skildring af dansk plynd- lige landbrugsslette, hvor skoven for længst
ringsøkonomi er interessant, fordi den måske var reduceret til en sparsom vækst af
rummer en del af forklaringen på, hvorfor de smålundeogspredtoverdrevsbevoksning.Der
nordiske kongers økonomi brød sammen i skulle bruges meget træ til huse, skibe og
1300-tallet. Danskerne var ikke vant til at be- brændsel i det relativt tæt befolkede område
tale skat til en konge for at føre krig – afgiften med den gode jord. Ydermere strejfede bøn-
og deltagelsen var en investering for selv at dernes kvæg og svin rundt på overdrevene og
opnå indtægter. hæmmede trævæksten, mens hegnene tjente
Krigsførelsen var frem til 1200-tallet base- til at holde dyrene ude fra gårdene og de dyr-
ret på hurtige overfald og slag i vikingetidens kede marker. I alle lavninger var der vådområ-
lette skibstyper – en form, som friholdt land- der, så dyrkningen skete i isolerede tørre felter
bruget, når man på den måde havde held til at opdelt i aflange agre – det var ikke nutidens
holde krigen væk fra eget territorium. Landet store markflader. Selve agrene udgjorde kun
var inddelt i herreder (hærreth), som skulle en mindre del af arealet.
stille med skibe og mandskab, når landstinget Adams og Saxos ord om Sjællands rige af-
kaldte til landeværn eller leding – dvs. fælles grøder kunne være møntet på denne land-
krigstogter med landsdelens skibe. Den lov- brugsslette. Dens udbytte afhang af dygtige
mæssige organisering af ledingen, hvor herre- bønder, som fik fred til at pløje, så og høste
derne var opdelt i skiben og havne, kender vi for at mætte de mange munde, som befolk-
fra slutningen af 1100-tallet, hvorimod vi ikke ningsstigningen førte med sig. Derfor måtte
ved meget om tiden før. Formelt må ledings- der i disse år indvindes nyt land, og udnyttel-
pligten have påhvilet herredets bønder, men sen af jorden måtte effektiviseres. Effektivise-
stormændene synes at have fået en afgørende ringen vender vi tilbage til, men en af de syn-
rolle. Meget tyder på, at de havde overtaget en lige effekter var, at de spredte nordsjælland-
4
delafbøndernesforpligtelseikrigmodatover- ske enkeltgårde var blevet lagt sammen til
tage deres gårde, antage dem som fæstebøn- landsbyer.
der og beskytte dem. Det gav stormændene en Landsbyen Måløv var således opstået om-
personlig interesse i at sikre arbejdsro om- kring en lille å øst for vejen. Der kunne dog sta-

164