Page 172 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 13 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

Figur 7. Bastruptårnet blev rejst først i 1100-tallet i flere stokværk. Det er Danmarks ældst bevarede verdslige sten-
bygning. Den nederste del af muren var 6 meter tyk. Den er opført af marksten i en skal af frådsten på begge sider. På
sydvestsiden rekonstruerede man i 50’erne en lille del af foden. Indgangen har siddet højt oppe og har været tilgæn-
gelig ad en stige. Der er ikke spor af vold og grav. Foto: IB.

ifølge Kong Valdemars jordebog. Måske var identificerede ejere af storgårde i næsten alle
det hurtigt forældet beliggenhedsmæssigt el- tilfælde Hvider eller deres allierede ved Ros-
ler teknisk, siden det aldrig omtales historisk. kilde Domkirke, så vi bliver nødt til at se de to
Områdets 14 stormandsgårde har ikke Furesø-sogne som en del af Knardrup-Hvider-
nødvendigvis været samtidige. Bortset fra fire nessamledeterritorium–medcentrumfåhun-
gårde (kongsgården i Slangerup, Roskildebi- drede meter vest for sognegrænsen. Deres hi-
spens hovedgårde i Slagslunde og Farum samt storie binder endda middelalderens yderst
Hagerupgård) kan der her påvises forbindelse sparsomt dokumenterede lokalhistorie sam-
15
til den fremtrædende Hvideslægt. I betragt- men med danmarkshistorien . Kongerigets
ning af vor sporadiske viden om den tids god- og egnens historie skal derfor gennemgås her
ser er der tale om en påfaldende stor ejerandel ved at følge de lokale Hvider.
for Hviderne, som ellers opfattes som en midt- Forbindelsen mellem egnen og Hviderne er
sjællandsk slægt. især skildret af den danske middelalderhisto-
riker Erik Ulsig, som i disputatsen »Danske
adelsgodser i middelalderen« omtaler et stort
3.1.4 Egnens Hvideslægt og dens samlet Hvidegods omkring aksen Ganløse-
rolle i danmarkshistorien Hørsholm . Hvidernes tidlige nordsjælland-
16
Som omtalt indledningsvis har vi i den tidlige ske besiddelser synes dog at have ligget på
middelalder stort set ingen kilder om livet i Fu- kanten af den omtalte sydvestlige landbrugs-
resø-sognene.NetopHvideslægtenerennøgle slette omkring de store ådale – først dokumen-
til at forstå, hvad der skete i første halvdel af teret i Jørlunde, men siden med hovedsæde i
17
middelalderen i Furesøområdet. Her var de Knardrup . Det harmonerer med, at »rød«-by-
172