Page 175 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 16 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03

ud af fem eksempler på en femtedeling af by-
erne 23 (døtre fik kun halv arvelod). Det minder
mere om ideelle anparter i et fællesskab end
24
om enkeltgårde .

3.1.4.2 Ebbe Skjalmsens etablering
på egnen
Det er antageligt Skjalms søn, Ebbe, som vi
skal se som nøgleFigur ved etableringen af det
nordsjællandske storgods. Allerede før 1134
nævntes under kong Niels en »Ebbe de Baste-
torp« – dvs. Bastrup. Det er den almindelige
antagelse, at der var tale om Ebbe Skjalmsen,
hvadentenhannuvarfogedellerejer.Hanblev
Figur 10. Sølvmønt udstedt af Erik Ejegod. Mønten er
senere marsk (øverste hærfører) under Svend
fundet i Slangerup, men en lignende blev fundet i kirke-
gulvet i Kirke Værløse. Foto: NBT. Grathe og kongens nærmeste rådgiver. Hans
forbindelse til Bastrup antyder en sammen-
22
Roskilde . Det tankevækkende er, at føde- hæng med Svend Grathes føromtalte tårnbyg-
byen Slangerup var en torp (nyoprettet geri langs vejsystemet længere sydpå.
landsby) kun 3 kilometer fra herredsbyen Jør- På denne tid foregik den komplicerede
lunde, som var ejet af Skjalm. Hvis Erik skulle magtkamp mellem de kongelige slægtsgrene.
have foræret Skjalm noget gods som beløn- DervarborgerkrigfraslagetvedFodevigi1134
ning, ville han næppe have givet ham en her-
redsbytrekilometerfrasitegetmødrenehjem. BOKS 2 Nært slægtsskab
Den korte afstand mellem Skjalms og Eriks
Mankanspørge,hvorforSaxovartavsometslægt-
byer gør det fristende at gætte på, at de to
skab mellem Skjalm Hvide og Erik Ejegod, som jo
slægters tillidsfulde parløb gennem fire gene- ville give en yderligere baggrund for ovennævnte
rationer og Skjalmslægtens arv i Jørlunde op- sammenhænge. Det er der imidlertid gode
rindeligt skyldtes et slægtskab, som i givet grunde til, da det sort på hvidt ville udstille æg-
teskabet mellem Valdemars søster og en sønne-
fald må have været på mødrene side.
søn af Skjalm som incest efter de kirkelige reg-
I Saxos fortælling hører vi først og frem-
25
ler . Den svenske kong Sverker II var barnebarn
mest om det fortsatte parløb mellem Ejegod- af dette ægteskab og han var på Saxos tid Hvi-
slægten og Fjenneslev-Hviderne – dvs. dernes allierede. Kirken forbød slægtskab inden
Skjalms søn, Asser Rig, og dennes sønner, Ab- for syv led, hvilket man normalt så stort på i Dan-
mark. For konger og gejstlige sønner kunne det
salon og Esbern Snare. Skjalm opfostrede Erik
dog blive problematisk, som det sås for Svend
Ejegods søn, Knud Lavard, da Erik døde på vej
Estridsen. Saxo og Hvidebisperne kunne derfor
til Jerusalem. Ny konge blev Eriks halvbror, ikke skrive om sådanne overtrædelser i kon-
Niels, hvis søn myrdede Knud Lavard af frygt geslægten. Særligt problematisk ville et slægt-
for konkurrence fra fætteren. Historien gentog skab mellem Skjalm og Erik være for Saxos ar-
bejdsgiver, Absalon, hvis det er korrekt, som
sig, da Skjalms søn, Asser Rig, nu opfostrede
nogle historikere peger på, at han var oldebarn
Knud Lavards søn, Valdemar den Store.
af Erik Ejegods halvbror, Knud den Hellige, på
Skjalm havde imidlertid 4 sønner og 2 mødrene side.
døtre i alt. I arv delte de bl.a. Jørlunde, der er ét
175