Page 180 - FuresøHistorien, bind 1
P. 180

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 21 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 14:02:04 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03










































                        Figur 14. Hvidernes gravkirke i Sorø. Over sidebuerne ses Hvideslægtens våbenskjolde, hvoraf de fleste dog er
                        rekonstruerede, da skikken er fra 1200-tallet. Kirken var en del af det benediktinerkloster, som Skjalm Hvides sønner
                        oprettede i 1142 til minde om faderen. Senere blev det af Absalon omdannet til et cistercienserkloster under Esrum
                        Kloster som moderkloster. Efter reformationen blev klosteret til Sorø Akademi. Foto: TRB.



                        der, fik nu for alvor lov at udfolde sig her-  Måløv og Kirke Værløse. Beliggenheden og
                        hjemme.                               torp-endelsentyderpå,atstedetsprimærefor-
                           I det fortrolige firkløver af Hviderne om-  mål var en sikker bolig for ejerne af et udbredt
                        kring Valdemar finder vi også Ebbes søn Sune,  gods.
                        der åbenbart i rette tid skiftede hest fra fade-  Den tilknytning til Knardrup som sæde-
                        rens allierede, Svend Grathe, til Valdemar.  gård, som man normalt tillægger denne
                        Sune blev ifølge Poul Nørlund landets rigeste  slægtsgren, forekommer derfor sandsynlig,
                                                   28
                        godsejer med gårde på 350-480 bol . De skal  selv om Hviderne synes at have rejst rundt til
                        ses i forhold til de 24^ bol, som var Farum/  deres godser – ganske som kongen.
                        Værløses andel. Den franskfødte abbed Vil-  Det menes at være Hviderne, der stod bag
                        helm af Æbelholt skrev om ham: »En mand af  egnens kalkmalerier fra Jørlunde-værkstedet,
                        indsigt, mægtig i virke og tale« 29  – men smiger  som bl.a. ses på Alsted-egnen, i Jørlunde og i
                        var Vilhelms stil, og da brevet var skrevet til  Måløv. De er konstateret ved en undersøgelse i
                        Sunessøn,mådettagesmedetgransalt.Sune  Værløse Kirke, og ornamenter i Farum Kirkes
                        og hans slægt knyttes især til Knardrup og Al-  kalkmaleriersynesbeslægtedehermed.Igivet
                        sted Herred, som bl.a. omfattede Sorø, Fjenne-  fald må det være Sune Ebbesen, som har stået
                        slev og Bjernede. Knardrupgård selv lå land-  bag Jørlunde-værkstedets malerier på egnen,
                        brugsmæssigt upraktisk på en holm i Værebro  mens faderen Ebbe kan have bygget de pågæl-
                        Ådal mellem de ældre byer, Ganløse, Søsum,  dende stenkirker. Derimod kan Farum Kirkes

                        180
   175   176   177   178   179   180   181   182   183   184   185